PFA Plus – en enkel og fleksibel ordning      

Danske Fysioterapeuter har i dag en attraktiv aftale med PFA, der betyder, at 2000 selvstændige medlemmer med ydernummer automatisk har en konkurrencedygtig pensionsordning i PFA.

Ordningen er målrettet det private arbejdsmarked, hvor der typisk er et stort ønske om fleksibilitet. Pensionsordningen er dermed et godt tilbud til de privatansatte og de selvstændige uden ydernummer, men alle medlemmer af Danske Fysioterapeuter har mulighed for at oprette en supplerende pensionsordning i PFA. Derudover kan alle medlemmer købe sundhedsforsikringen, PFA Helbredssikring – enten som en del af en samlet pensionsordning i PFA eller som en selvstændig forsikring.

Læs mere om PFA Helbredssikring

Vil du oprette en frivillig ordning?

Med PFA Plus får du stor indflydelse på, hvordan din pensionsordning skal skrues sammen. Du kan fx vælge, hvordan din opsparing skal investeres, eller du kan justere dine forsikringsdækninger, så de passer til dit liv. Og fleksibiliteten er blot én af fordelene ved pensionsordningen i PFA. 

Læs mere om det attraktive medlemstilbud

Har du allerede en pensionsordning i PFA?

Er du allerede kunde i PFA, kan du få et overblik over din opsparing og forsikringer på Mit PFA. Se fx hvad du har fået i afkast, få anbefalinger og gør brug af selvbetjening, når du logger på Mit PFA. Log på via knappen i øverste højre hjørne. 

Vi anbefaler, at du booker en samtale med en rådgiver fra PFA ca. hvert tredje til femte år, og når der sker ændringer i dit liv. Det kan fx være, at du er blevet gift, skilt, har fået børn eller har købt eller solgt bolig.

Book en rådgivningssamtale eller ring til os på 39 17 60 19.