Hurtig behandling og undersøgelse

PFA Helbredssikring giver dig mulighed for at komme hurtigt til undersøgelse og få behandling på hospitaler, klinikker og hos speciallæger. Normalt er undersøgelse og behandling i gang inden for 2 - 10 hverdage.

Sådan bruger du din helbredssikring

Telefon1. Kontakt eventuelt din læge
  

Der er ikke krav om lægehenvisning, hvis du har behov for behandling hos psykolog ved symptomer på stress eller behandling hos fysioterapeut, kiropraktor, zoneterapeut, akupunktør eller osteopat. Du skal blot kontakte PFA Sundhedscenter for at få godkendt din behandling.

Hvis du har behov for anden behandling, undersøgelse eller operation, skal du starte med at kontakte din egen læge, som kan vurdere dit behandlingsbehov.

Bliv ringet op2. Ring til PFA Sundhedscenter på 70 12 50 00

Når du har været hos din læge, skal du ringe til os for at få godkendt undersøgelsen og/eller behandlingen, som din læge har givet dig en henvisning eller anbefaling* til.
Du får som regel godkendelse med det samme. Undersøgelse og behandling skal godkendes af PFA inden opstart. Du får desuden et brev med godkendelsen med posten eller i din e-Boks. Det gælder dog ikke psykologbehandling, hvor du bliver ringet op af psykologen for at aftale et tidspunkt.

Forsikring3. Kom i gang med undersøgelse og behandling

Vi anviser normalt til et behandlingssted inden for PFA's kvalitetssikrede netværk.

Ved behandling hos fysioterapeut, kiropraktor, akupunktør, zoneterapeut og diætist har du mulighed for selv at vælge behandler.

Vi afregner normalt direkte med behandlingsstedet, så du slipper for selv at skulle lægge penge ud.

Din dækning

Se, hvad PFA Helbredssikring dækker

Din Helbredssikring omfatter bl.a.:
• Udgifter til forundersøgelser, behandlinger og efterkontrol på hospitaler, klinikker eller hos speciallæger 
• Psykolog (behovsbestemt)
• Behandling hos en psykiater (op til 12 konsultationer)
• Kiropraktor og fysioterapeut (behovsbestemt)
• Akupunktur og zoneterapi (op til 12 behandlinger samlet)
• Behandling af misbrug af alkohol, medicin og andre rusmidler (op til 132.000 kr.)
• Behandling af ludomani (op til 3 måneder og maks. 60.000 kr. i alt. 
• Genoptræning (op til 24 måneder)
• Rekreationsophold (op til tre måneder)
• Medicin (op til 24 måneder)
• Diætist (op til 12 konsultationer ved BMI over 30 samt under 18)
• Midlertidig hjemmehjælp og hjemmesygeplejerske (op til tre måneder)
• Transport
• Second opinion

Hvad dækkes ikke?
• Kroniske sygdomme, som er opstået, før du fik PFA Helbredssikring
• Kosmetiske operationer  
• Briller, kontaktlinser, høreapparater eller tandbehandling
• Behandling af barnløshed
• Akutbehandlinger (fx vagtlæge eller skadestuesituationer)
• Behov for behandling skal være opstået i forsikringstiden    

Log på Mit PFA og se hvilke vilkår, der gælder for dig.     

Få hurtig hjælp ved symptomer på stress

Du har mulighed for at få hurtig hjælp, hvis du oplever symptomer på stress. Jo hurtigere du kommer i behandling, des større sandsynlighed er der for, at omfanget bliver begrænset. Du behøver derfor ingen lægehenvisning, du skal blot kontakte PFA, så henviser vi dig til en erhvervsrettet psykolog med speciale i stress.

Læs mere her om dine muligheder, hvis du er sygemeldt eller har brug for råd og vejledning om fx søvn, trivsel, motion, vægttab, misbrug eller rygestop

Din familie kan også få en Helbredssikring

Du har mulighed for at købe en PFA Helbredssikring til din ægtefælle eller samlever og dine børn under 24 år, så de har mulighed for at få den samme hurtige behandling. 

Hos Rambøll er børnedækningen på Helbredssikringen frivillig og betalt af Rambøll. Da børnedækningen er frivillig, skal denne aktivt tilvælges, dette betyder samtidigt, at man også skal huske at afmelde den, når børnene er blevet 24 år. Hvis man ønsker at afmelde den, skal payroll@ramboll.dk oplyses om ændringen.

Din ægtefælle/samlever og børn mellem 24 og 28 år kan også købe en PFA Helbredssikring til en fordelagtig pris. Helbredssikringerne til din familie betales én gang om året via Betalingsservice.

Du kan downloade meldingsblanketten via nedenstående link eller få den til tilsendt ved at ringe til PFA Rådgivningscenter 70 12 50 00. 

Du skal være opmærksom på, at eksisterende sygdomme og sygdomme, der er opstået som følge heraf, først bliver dækket seks måneder efter oprettelsen af din partners Helbredssikring. 

Læs mere om Helbredssikring på pfa.dk og på mitpfa.dk i dine pensionsvilkår, under afsnittet ”Særlige pensionsvilkår for PFA Helbredssikring”, hvor de detaljerede betingelser for din PFA Helbredsikring er beskrevet

Online-hjælp hos læge, fysioterapeut, psykolog, familierådgiver samt coach

Nogle gange kan man have en bekymring eller et problem, hvor det kan være rart at få professionel hjælp til at afklare, hvordan den skal tackles, forebygges og eventuelt behandles. Som en del af PFA Helbredssikring har du adgang til Online Sundhedshjælp via video eller telefon hos læge, fysioterapeut, psykolog, familierådgiver samt coach, så du har mulighed for at få hurtig afklaring – uanset om du er hjemme, på arbejde eller på ferie. 

Online Læge
Du har adgang til lægefaglig rådgivning og behandling hos en praktiserende læge. Adgangen gælder også børn under 24 år samt eventuel ægtefælle/samlever.

Online Fysioterapeut
Du kan få rådgivning og behandling af smerter i bevægeapparatet hos en online fysioterapeut fx ved hold i ryggen, lændesmerter eller en tennisalbue. Du kan ud fra en faglig vurdering få op til 6 konsultationer og adgangen gælder også dine børn under 24 år.  

Online Psykolog
Du har mulighed for at få rådgivning og behandling hos en online psykolog i forbindelse med fx eksamensangst, søvnproblemer, stresssymptomer samt tristhed og angstanfald. Du kan ud fra en faglig vurdering få op til 6 samtaler og adgangen gælder også dine børn mellem 12 og 24 år.  

Online Familierådgiver
Som forælder med forældremyndighed kan du få råd og vejledning hos en online familierådgiver til at håndtere udfordringer og bekymringer i forhold til dine børns trivsel og udvikling, som fx trivsel i skolen, relationer, den digitale balance i hjemmet og hændelser i familien, fx ved alvorlig sygdom i den nærmeste familie eller skilsmisse. Du kan ud fra en faglig vurdering få op til 4 konsultationer, og du kan maksimalt få 1 forløb om året og maksimalt 6 forløb i hele den tid, du har din helbredssikring. Vær opmærksom på, at der kan være tilfælde, hvor du i stedet bør ringe til os for, at vi kan rådgive dig bedst muligt. Læs mere på linket nedenunder.  

Online Coach
Med Online Coach kan du få råd og vejledning i forhold til at håndtere udfordringer og ændringer i livet, før det udvikler sig til mistrivsel og stress. Du kan fx få rådgivning i forbindelse med uddannelse og første job, karriere og balance i livet. Du kan ud fra en faglig vurdering få op til fire konsultationer, og du kan maksimalt få et forløb om året og maksimalt seks forløb i hele den tid, du har din helbredssikring. Dine børn mellem 15 og 24 år har også adgang til Online Coach.