PFA Helbredssikring

TDC ønsker, at du som medarbejder skal have de bedste betingelser for hurtigst muligt at kunne genoptage din dagligdag, hvis du bliver syg.

Som ansat hos TDC NET er du automatisk omfattet af PFA Helbredssikring, hvis din gennemsnitlige arbejdstid udgør mere end 9 timer pr. uge.

PFA Helbredssikring giver dig mulighed for at komme hurtigt til undersøgelse og få behandling på hospitaler, klinikker og hos speciallæger. Normalt er undersøgelse og behandling i gang inden for 2 - 10 hverdage.
  

Se, hvad PFA Helbredssikring dækker

Din Helbredssikring omfatter bl.a.:
• Udgifter til forundersøgelser, behandlinger og efterkontrol på hospitaler, klinikker eller hos speciallæger 
• Psykolog (behovsbestemt)
• Behandling hos en psykiater (op til 12 konsultationer)
• Kiropraktor, fysioterapeut og osteopat (behovsbestemt)
• Akupunktør og zoneterapeut (op til 12 behandlinger samlet)
• Behandling af misbrug af alkohol, medicin og andre rusmidler (op til 132.000 kr.)
• Behandling af ludomani (op til 3 måneder og maks. 60.000 kr. i alt)
• Genoptræning (op til 24 måneder)
• Rekreationsophold (op til tre måneder)
• Medicin (op til 24 måneder)
• Diætist (op til 12 konsultationer ved BMI over 30 samt under 18)
• Midlertidig hjemmehjælp og hjemmesygeplejerske (op til tre måneder)
• Transport
• Second opinion

Hvad dækkes ikke?
• Kosmetiske operationer  
• Briller, kontaktlinser, høreapparater eller tandbehandling
• Behandling af barnløshed
• Akutbehandlinger (fx vagtlæge eller skadestuesituationer)
• Behov for behandling skal være opstået i forsikringstiden    

Log på Mit PFA og se hvilke vilkår, der gælder for dig.     

 

Få hurtig hjælp ved symptomer på stress
Du har mulighed for at få hurtig psykologhjælp, hvis du oplever symptomer på stress. Jo hurtigere du kommer i behandling, des større sandsynlighed er der for, at omfanget bliver begrænset. Du behøver derfor ingen lægehenvisning, du skal blot kontakte PFA Sundhedscenter, så henviser vi dig til en erhvervsrettet psykolog med speciale i stress.

Læs mere om Helbredssikring på pfa.dk og i dine pensionsvilkår på mitpfa.dk, under afsnittet ”Særlige pensionsvilkår for PFA Helbredssikring”, hvor de detaljerede betingelser for din PFA Helbredsikring er beskrevet.

Online-hjælp hos læge, fysioterapeut, psykolog, familierådgiver samt coach

Nogle gange kan man have en bekymring eller et problem, hvor det kan være rart at få professionel hjælp til at afklare, hvordan den skal tackles, forebygges og eventuelt behandles. Som en del af PFA Helbredssikring har du adgang til Online Sundhedshjælp via video eller telefon hos læge, fysioterapeut, psykolog, familierådgiver samt coach, så du har mulighed for at få hurtig afklaring – uanset om du er hjemme, på arbejde eller på ferie. 

 

Online Læge
Du har adgang til lægefaglig rådgivning og behandling hos en praktiserende læge. Adgangen gælder også børn under 24 år samt eventuel ægtefælle/samlever.

 

Online Fysioterapeut
Du kan få rådgivning og behandling af smerter i bevægeapparatet hos en online fysioterapeut fx ved hold i ryggen, lændesmerter eller en tennisalbue. Du kan ud fra en faglig vurdering få op til 6 konsultationer og adgangen gælder også dine børn under 24 år.  

 

Online Psykolog
Du har mulighed for at få rådgivning og behandling hos en online psykolog i forbindelse med fx eksamensangst, søvnproblemer, stresssymptomer samt tristhed og angstanfald. Du kan ud fra en faglig vurdering få op til 6 samtaler og adgangen gælder også dine børn mellem 12 og 24 år.  

 

Online Familierådgiver
Som forælder med forældremyndighed kan du få råd og vejledning hos en online familierådgiver til at håndtere udfordringer og bekymringer i forhold til dine børns trivsel og udvikling, som fx trivsel i skolen, relationer, den digitale balance i hjemmet og hændelser i familien, fx ved alvorlig sygdom i den nærmeste familie eller skilsmisse. Du kan ud fra en faglig vurdering få op til 4 konsultationer, og du kan maksimalt få 1 forløb om året og maksimalt 6 forløb i hele den tid, du har din helbredssikring. Vær opmærksom på, at der kan være tilfælde, hvor du i stedet bør ringe til os for, at vi kan rådgive dig bedst muligt. Læs mere på linket nedenunder.  

 

Online Coach
Med Online Coach kan du få råd og vejledning i forhold til at håndtere udfordringer og ændringer i livet, før det udvikler sig til mistrivsel og stress. Du kan fx få rådgivning i forbindelse med uddannelse og første job, karriere og balance i livet. Du kan ud fra en faglig vurdering få op til fire konsultationer, og du kan maksimalt få et forløb om året og maksimalt seks forløb i hele den tid, du har din helbredssikring. Dine børn mellem 15 og 24 år har også adgang til Online Coach.  

 



 
Hør mere om Online Læge på 1 minut
Hør mere om Online Fysioterapeut på 1 minut
Hør mere om Online Psykolog på 1 minut
Hør mere om Online Familierådgiver på 1 minut
Hør mere om Online Coach på 1 minut

Sådan bruger du din Helbredssikring

1. Kontakt din læge

Du skal altid starte med at kontakte din egen læge for at få vurderet dine behandlingsbehov og eventuelt få en henvisning til behandling. Det sikrer, at du kommer til den rigtige forundersøgelse og/eller får den rigtige behandling.

Det er ikke nødvendigt med en lægehenvisning, hvis du har behov for behandling hos psykolog ved symptomer på stress eller behandling hos kiropraktor, zoneterapeut, akupunktør.

Ved behandling hos fysioterapeut er det nødvendigt med en lægehenvisning, dog ikke ved behandling på TDC’s egne inhouse-klinikker.

2. Ring PFA Sundhedscenter på 70 12 50 00

Behandling hos fysioterapeut på TDC’s in house-klinikker kan påbegyndes uden godkendelse fra PFA.

Øvrige behandlinger og undersøgelser skal godkendes af PFA inden opstart. Du får som regel en godkendelse med det samme. Du får et brev med godkendelsen med posten eller i din e-Boks. Det gælder dog ikke behandling hos en psykolog, hvor du bliver ringet op af psykologen for at aftale et tidspunkt for konsultationen.

3. Kom i gang med undersøgelse og behandling

Vi anviser normalt til et behandlingssted inden for PFA's kvalitetssikrede netværk. 

Vi afregner normalt direkte med behandlingsstedet, så du slipper for selv at skulle lægge penge ud.

Yderligere information

Akupunktur og zoneterapi

Akupunktur og zoneterapi

PFA Helbredssikring giver mulighed for akupunktur og zoneterapi ved lidelser i bevægeapparatet.

Akupunktøren skal foruden eksamen i akupunktur have en sundhedsfaglig uddannelse i form af sygeplejerske, læge, jordemoder, fysioterapeut eller kiropraktor. Zoneterapeuten skal være RAB-registreret, dvs. "registreret alternativ behandler".

PFA Helbredssikring dækker op til 12 behandlinger samlet til akupunktur og zoneterapi pr. år og pr. skade. Der dækkes udgifter op til 500 kr. pr. behandling.

Behandling hos akupunktør og zoneterapeut skal foregå uden for arbejdstiden.

Misbrug

Misbrug

Hvis du har et misbrugsproblem, kan du eller en TDC misbrugskonsulent ringe til PFA Sundhedscenter på 70 12 50 00.
   
Du kan få tilbudt et forløb for afvænning af misbrug af alkohol, medicin og/eller andre rusmidler. Ved akutte tilfælde kan forløbet startes op ved direkte henvendelse til PFA Sundhedscenter på 70 12 50 00 eller på sundhedscenter@pfa.dk.

PFA Helbredssikring dækker ikke ludomani. Hvis du er ramt af spilleafhængighed, kan du få gratis hjælp hos CENTER FOR LUDOMANI – Ludomani.dk.

Psykologhjælp

Psykologhjælp – også akut: Ring 70 12 50 00

Din helbredssikring dækker, hvis du har brug for psykologhjælp.

Arbejdsrelaterede trivselsproblemer (fx trussel om vold, mobning og stress)
Psykologhjælp ved arbejdsrelaterede trivselsproblemer kan igangsættes uden lægehenvisning eller lægeanbefaling. Du skal blot kontakte PFA og de vil hjælpe dig videre. Du kan kontakte PFA uden din leders eller TDC involvering. Hvis der er behov for mere end 5 timers psykologhjælp, kræver det lægehenvisning.

Få hurtig hjælp ved symptomer på stress
Du har mulighed for at få hurtig hjælp, hvis du oplever symptomer på stress. Jo hurtigere du kommer i behandling, des større sandsynlighed er der for, at omfanget bliver begrænset. Du behøver derfor ingen lægehenvisning, du skal blot kontakte PFA, så henviser vi dig til en erhvervsrettet psykolog med speciale i stress. Du kan få psykologhjælp, så længe der er et lægefagligt behov for behandling.

Akut krisehjælp (fx voldsomme overfald, drab eller arbejdsulykker)
Akut krisehjælp kan igangsættes uden lægehenvisning eller lægeanbefaling. Du kontakter blot PFA og de vil hjælpe dig videre. Du kan kontakte PFA uden din leders eller TDC's involvering. Hvis der er behov for mere end 5 timers psykologhjælp, kræver det en lægehenvisning. PFA vurderer om situationen er akut. Sideløbende med akut krisehjælp visiteres til egen læge i relevante tilfælde.

Private hændelser (fx dødsfald, svær skilsmisse, kritisk sygdom i nærmeste familie)
Der kræves lægehenvisning eller lægeanbefaling. Det vil sige, at din læge har vurderet, at du har et behandlingsbehov for psykologhjælp. PFA skal godkende psykologhjælp.

Kan min leder eller HR ringe på mine vegne?
Du skal selv ringe og få oprettet et forløb. Der er tavshedspligt over for TDC.

Undtagelsesvis kan din leder eller HR ringe op på dine vegne. Typisk sidder du ved siden af og telefonen bliver overdraget til dig for videre dialog. Det kan fx være, at du ikke selv er i stand til at ringe på grund af chok eller lignende.

Hvor mange behandlinger kan du få?
Du har mulighed for at få psykologbehandling, så længe der er et lægefagligt behov for behandling.

Hvor hurtigt kan du få en tid hos psykolog?

Arbejdsrelaterede trivselsproblemer
Du vil blive kontaktet af en psykolog inden for 12 timer og der tilbydes konsultation inden for 24 timer herefter.

Akut krisehjælp
Psykologen kan komme ud til det givne sted inden for 4 timer. Akut vagthavende kan komme ud til stedet inden for 2 timer.

Private hændelser
Psykologen ringer dig op inden for 12 timer, og du tilbydes konsultation inden for 24 timer herefter på hverdage, ellers førstkommende hverdag.

PFA Helbredssikring til børn og ægtefælle/samlever

Dine børn er automatisk* dækket af din Helbredssikring. Derudover har du mulighed for at vælge, at din ægtefælle/samlever også skal være omfattet af PFA Helbredssikring, så de har samme gode mulighed for at få hurtig behandling, hvis de bliver syge eller får en skade.

Dine børn

Dine børn mellem 0 og 24 år er automatisk omfattet af din Helbredssikring. Det gælder både dine egne børn og din ægtefælles/samlevers hjemmeboende børn. Medfødte sygdomme eller sygdomme, der stammer fra fødslen, er dog ikke dækket. Den samlede pris for dine børn er 27,71 kr. om måneden, uanset hvor mange børn du har. Du kan fravælge Helbredssikring til børn, hvis du ikke ønsker, at dine børn skal være omfattet.

Hvis du ikke har pensionsindbetaling til PFA (alle faggrupper)

 
Hent afmeldingsblanket til børn og fremsend den udfyldte blanket til loncenterhelpdesk@tdc.dk.
  

Hvis du er under overenskomstområdet i Dansk Metal eller LTD, uden for overenskomst eller direktør med pensionsindbetaling til PFA

 
Hent afmeldingsblanket til børn og upload den til PFA her.

 
Du skal huske at afmelde børnedækningen, når barnet fylder 24 år. 

Ægtefælle/samlever

Prisen for en PFA Helbredssikring til din ægtefælle/samlever er 2.350 kr. om året, som bliver opkrævet direkte hos din ægtefælle/samlever. I de første seks måneder af forsikringstiden dækker forsikringen dog ikke behandling af lidelser, der direkte eller indirekte har sammenhæng med en forudgående lidelse.

Hent aftale til ægtefælle/samlever 
(den udfyldte aftale kan uploades på pfa.dk/blanket eller sendes med post til PFA Pension, Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø)

Hent tilmelding til Betalingsservice 
(den udfyldte aftale kan uploades på pfa.dk/blanket eller sendes med post til PFA Pension, Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø)