Spørgsmål og svar

1. Kan jeg benytte den kiropraktor/fysioterapeut, som jeg plejer?

Du har mulighed for at vælge behandler efter eget valg, men har også mulighed for at vælge behandling på TDC’s in house-klinikker. Booking af behandling på TDC’s in house-klinikker sker via dette link.

2. Hvis jeg får et afslag på behandling, kan jeg bede om at få det på skrift?

Ja, du kan altid bede om at få tilsendt et afslag skriftligt.

3. Hvad er varigheden af en behandling hos fysioterapeut på In house-klinik på Teglholmen eller Sletvej?

Første behandling hos fysioterapeut varer 40 minutter – de efterfølgende behandlinger varer 20 minutter.

4. Hvad er varigheden af en behandling hos kiropraktor på In house-klinik på Teglholmen eller Sletvej?

Første behandling hos kiropraktor varer 30 minutter – de efterfølgende behandlinger varer 15 minutter.

5. Hvordan booker jeg en tid til en fysioterapeut eller kiropraktor?

Booking af tid på TDC Net A/S in house-klinikker: Klik her
Booking af tid andre klinikker: Ring på 70 12 50 00         

6. Er massage omfattet af forsikringen?

Nej, men en autoriseret fysioterapeut/kiropraktor – og ikke en massør – må gerne give massage som en del af den fysiurgiske og/eller kiropraktiske behandling. 

7. Hvornår har jeg mulighed for at få en konsultation hos en diætist?

Du har mulighed for at få op til 12 konsultationer hos en diætist, hvis du har et BMI under 18 eller over 30. Konsultationerne skal godkendes af PFA Sundhedscenter, og du skal have en henvisning fra din læge. 

8. Hvornår er det relevant at få behandling hos en osteopat?

Osteopati anvendes primært til smerter i muskler, led, kar, bindevæv og nerver. Osteopaten anvender udelukkende sine hænder til undersøgelsen og behandlingen, som eksempelvis består af en række strækteknikker samt teknikker til mobilisering af kroppens led og muskler. Du kan få behandling, så længe der er et lægefagligt behov for behandling. 

9. Hvor længe kan jeg få dækket udgifter til genoptræning?

Hvis du har været igennem en behandling eller operation via PFA Helbredssikring og i den forbindelse bliver ordineret genoptræning, så har du mulighed for at få dækket udgifter til genoptræning i op til to år. 

10. Hvor længe kan jeg få dækket udgifter til medicinsk efterbehandling?

Hvis du har været igennem en behandling eller operation via PFA Helbredssikring og i den forbindelse bliver ordineret receptpligtig medicin, så har du mulighed for at få dækket udgifter til denne medicin i op til to år. 

11. Hvornår har jeg mulighed for at få en undersøgelse af en ny speciallæge?

Du har mulighed for at få en såkaldt second opinion, som en er en undersøgelse hos en ny speciallæge, hvis du står over for at skulle tage at en beslutning i forbindelse med følgende situationer:
• ved en livstruende eller særlig alvorlig sygdom
• hvis du står over for valget om at udsætte dig for en særlig risikofyldt behandling
• hvis valget har særlig stor betydning for livskvaliteten.

Du skal have godkendt muligheden for en ny speciallægeundersøgelse hos PFA Sundhedscenter. 

12. Hvorfor skal jeg have en helbredssikring?

TDC Net A/S ønsker at tilbyde sine medarbejdere et personalegode, som sikrer dig hurtig behandling i tilfælde af sygdom eller ulykke.         

13. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg fratræder TDC Net A/S?

PFA får automatisk besked om din fratrædelse, og dækningen stopper 3 måneder efter, du fratræder. 

14. Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg får en skade eller bliver syg?

Du skal som udgangspunkt til en indledende undersøgelse hos din egen praktiserende læge, og herefter kontakter du PFA Sundhedscenter på 70 24 50 01 eller anmeld på mitpfa.dk

15. Hvordan tilmelder jeg min ægtefælle/samlever til helbredssikringen?

Hent tilmeldingsblanketten til ægtefælle/samlever, udfyld den og send den til PFA Pension. Forsikringen dækker ikke udgifter til behandling af lidelser, der direkte eller indirekte har sammenhæng med forudgående lidelser, i de første seks måneder af forsikringsperioden. 

16. Hvordan afmelder jeg min ægtefælle/samlever til helbredssikringen?

Ønsker din ægtefælle/samlever at afmelde helbredssikringen, skal det ske ved direkte at tage kontakt til PFA på 70 12 50 00 eller på mitpfa.dk.         

17. Hvordan kan du afmelde/tilmelde Helbredssikring til børn?

Hvis du ikke har pensionsindbetaling til PFA (alle faggrupper)
Hent blanket til børn og fremsend den udfyldte blanket til loncenterhelpdesk@tdc.dk.

Hvis du er under AC overenskomst med pensionsindbetaling til PFA
Hent blanket til børn og fremsend den udfyldte blanket til loncenterhelpdesk@tdc.dk.

Hvis du er under overenskomstområdet i Dansk Metal eller LTD eller direktør med pensionsindbetaling til PFA
Hent blanket til børn og upload den udfyldte blanket til PFA her.         

18. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har afmeldt børnedækningen, men nu ønsker at tilknytte børnedækning?

Hvis du ikke har pensionsindbetaling til PFA (alle faggrupper)
Hent blanket til børn og fremsend den udfyldte blanket til loncenterhelpdesk@tdc.dk.

Hvis du er under AC overenskomst med pensionsindbetaling til PFA
Hent blanket til børn og fremsend den udfyldte blanket til loncenterhelpdesk@tdc.dk.

Hvis du er under overenskomstområdet i Dansk Metal eller LTD, eller direktør med pensionsindbetaling til PFA
Hent blanket til børn og upload den udfyldte blanket til PFA her.         

19. Hvad skal jeg gøre, når mit barn er fyldt 24 år, og børnedækningen ophører?

Du har mulighed for at købe en Helbredssikring til dine børn mellem 24 og 28 år til en fordelagtig pris. Helbredssikringen til dine børn mellem 24 og 28 år betales én gang om året via Betalingsservice. Du kan tilmelde din børn ved at ringe til PFA på 70 12 50 00

Hvis du ikke ønsker at købe en Helbredssikring til dit barn, så kan du afmelde det via en afmeldingsblanket og sende den til TDC NET A/S's løncenter.

20. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg i forvejen har en helbredssikring?

Der er stor forskel i dækningsomfanget på helbredssikringer i de forskellige forsikringsselskaber, så kontakt PFA på 70 24 50 01 eller sundhedscenter@pfa.dk, hvis du har brug for yderligere information.         

21. Hvor skal jeg sende blanketterne hen?

Tilmeldingsblanketten til din ægtefælle/samlever skal sendes direkte til PFA Pension. Blanketten til afmelding af børnedækning, skal sendes til TDC Net A/S's  løncenter.         

22. Hvad gør jeg, hvis jeg har adressebeskyttelse?

Hvis du har adressebeskyttelse, kan PFA ikke sende dig en police med almindelig post, da de ikke har information om din adresse. Du bør derfor tilmelde PFA Pension til din e-Boks, så du er sikker på at modtage information fra PFA. Du har også mulighed for at rette henvendelse til PFA på 70 12 50 00, som så sørger for, at du får fremsendt din pensionsoversigt. Du kan også give PFA besked via mitpfa.dk.         

23. Hvilke regler gælder omkring zoneterapi?

Til forskel fra de øvrige dækninger på Helbredssikring forudsætter zoneterapi ikke lægehenvisning eller lægeanbefaling. Det betyder ikke, at du frit kan få zoneterapi. Der skal stadig være tale om en lidelse, der medfører et begrundet behov for behandling hos en zoneterapeut. Det er PFA, der foretager dette skøn.

Du kan selv vælge zoneterapeut. Zoneterapeuten skal være RAB-behandler, dvs. Registret Alternativ Behandler, og vi refunderer maksimalt op til 500 kr. pr. behandling.