Gældskrisen i Eurozonen er ikke slut

Gældskrisen i Eurozonen er ikke slut

De globale vækstindikatorer peger stadig opad, men indikatorerne for andet kvartal ser mere tvivlsomme ud i en række store økonomier. Det skriver seniorstrateg Witold Bahrke fra PFA i Finansudsigten, der er udkommet fredag.

”Fornyet politisk uro i euroland minder investorerne om, at gældskrisen endnu ikke er overstået. Pengepolitikken har givet kraftig medvind i den seneste tid, men politikerne mangler stadig at levere afgørende bidrag til løsningen af krisen”, skriver Witold Bahrke.

Som følge af den seneste tids positive makroøkonomiske udvikling, og en stærk reduceret sandsynlighed for et eurosammenbrud på den korte bane, er en del penge – også fra investorer udenfor eurozonen – strømmet tilbage til de svage periferilande. Som sådan positivt, men denne tendens har dog haft den sideeffekt, at euroen er steget kraftig i værdi overfor andre valutaer.

Den stærke euro vil ikke blive et problem for eurozonen samlet set. Stiger valutaen yderligere, vil primært de kriseramte lande i periferien kunne mærke dette via en svagere eksport. De stærke kernelande derimod har tidligere vist sig yderst modstandsdygtigt overfor valutakursbevægelser, takket være omkostningsdisciplin, og en høj grad af specialisering indenfor en række produktkategorier. Udviklingen i den globale konjunktur er således langt mere afgørende, og så længe den stærke euro går hånd i hånd med et fortsat globalt opsving, vil det ikke volde massiv hovedpine.

Men i den kommende tid må der forventes en hel del politisk uro. Det italienske valg d. 24.-25. februar ser ud til at blive mere spændende end de fleste investorer har kalkuleret med, idet Berlusconi haler ind på oppositionen. Det er vigtigt at have in mente, at en sejr til oppositionen heller ikke automatisk medfører stabile politiske forhold. Samtidig er Spaniens regeringschef Rajoy kommet i søgelyset i forbindelse med en korruptionsskandale – næppe noget, som implicerer politisk stabilitet. Ligeledes vil offentliggørelsen af 2012-budgetterne og Cyperns ansøgning om en hjælpepakke i den kommende tid minde investorerne om, at gældskrisen langt fra er overstået og valutaunionen endnu ikke er nogen sikker havn for alverdens kapitalstrømme, selvom udviklingen peger i den rigtige retning.

”Mere politisk ustabilitet medfører mere uro på de europæiske finansmarkeder. Samtidig tegner nøgletallene et mere sløret billede på det seneste. Risikoappetitten, og dermed euroen, forventes derfor at få en dæmper før den når at påvirke vækstudsigterne i euroland i negativ retning. Denne tendens ses allerede nu i form af en faldende EURO, især overfor US dollaren, hvorfor bekymringerne for en for stærk valuta er gjort til skamme på den korte bane. Vi forventer derfor heller ikke, at euroen vil få afgørende betydning for ECB’s pengepolitik de kommende måneder” skriver Witold Bahrke.

Europæisk pengepolitikken har givet kraftig medvind i den seneste tid og tvunget investorerne ind i mere risikofyldte aktiver, men politikerne mangler stadig at levere afgørende bidrag til løsningen af krisen og tage fat i nogle af de reformer, som man har forsømt den seneste tid. Politisk usikkerhed og et mere sløret nøgletalsbillede er en farlig cocktail for de finansielle markeder generelt og minder investorerne om, at risikoen for mere ekstreme scenarier er reduceret, men ikke forsvundet. Risikofyldte aktiver må derfor forventes at komme under pres i den kommende tid.