Konkurrencen lider - Det er tid til byrdestop

Vi ved alle, at Danmark er udfordret. Vores konkurrenceevne er igennem en årrække dykket markant i forhold til nære naboer som Sverige, Tyskland og Polen. De kedelige konsekvenser er også velkendte: Investeringer ryger ud af Danmark. Det samme gør arbejdspladserne. Og økonomien bevæger sig på kanten af recession. Udviklingen er uden tvivl en af velfærdssamfundet største udfordringer i disse år.

Af Henrik Heideby, koncernchef og CEO, PFA Pension

Vi ved alle, at Danmark er udfordret. Vores konkurrenceevne er igennem en årrække dykket markant i forhold til nære naboer som Sverige, Tyskland og Polen. De kedelige konsekvenser er også velkendte: Investeringer ryger ud af Danmark. Det samme gør arbejdspladserne. Og økonomien bevæger sig på kanten af recession. Udviklingen er uden tvivl en af velfærdssamfundet største udfordringer i disse år.

Begrebet konkurrenceevne er en kompleks størrelse for de fleste. En ting kan man dog ikke løbe fra – og det er, at løn er et væsentligt parameter, når det kommer til at kunne konkurrere. Og her har vi i Danmark et problem. For den enkelte dansker er det rart, at der ryger store beløb ind på kontoen hver måned, men for Danmark og dansk erhvervsliv er det en hæmsko. Den høje løn er sammen med lav produktivitet hovedårsagen til vores tab af konkurrenceevne.

Desværre munder den offentlige debat om konkurrenceevnen ofte ud i et regulært blame game, hvor det handler om at finde skurken frem for at finde løsningen. Sandheden er, at vi alle deler ansvaret. Under 00'ernes højkonjunktur var den finansielle sektor alt for ivrig efter at låne penge ud, og danskerne var alt for ivrige efter at låne dem. Politikerne kunne have dæmpet forbrugsfesten, men kendte ikke sin besøgstid, og samtidig var arbejdsmarkedets parter for villige til at lade danskernes lønchecks vokse. Også vi arbejdsgivere må tage vores del af skylden. Vi var de glade givere i lønfesten, og mens bundlinjerne boomede, forsømte for mange at trimme driften og holde fokus på omkostningerne. Tilbage står det danske samfund og erhvervsliv tynget af høj løn og lav produktivitet.

Ligesom vi alle var og er en del af problemet, må vi alle være en del af løsningen. Som Ole Sohn argumenterede for nylig, er det afgørende, at danskerne i de kommende år viser løntilbageholdenhed, og at erhvervslivet finder måder at skrue op for produktiviteten. Vi arbejdsgivere skal tage ansvar for, at vi gør tingene smartere, bedre og billigere. Det er lettere sagt end gjort. Det kræver, at hver eneste handling styrker virksomhedens konkurrenceevne.

Og som landets største arbejdsgiver må staten leve op til samme ansvar: Den offentlige sektor skal lede efter forbedringer lige så intensivt som den private. På Christiansborg bør konkurrenceevnen være det primære parameter, som man måler handlinger på. Før hver eneste afstemning bør lovgiverne spørge sig selv: Bliver Danmark mere konkurrencedygtigt af det her, eller pålægger vi samfundet flere byrder? Ligesom skattestoppet dominerede den politiske dagsorden i 00’erne, bør et byrdestop dominere i de kommende år. Det overordnede mantra bør være, at man fra politisk hold undgår at pålægge samfund og erhvervsliv byrder, der hæmmer konkurrenceevnen. Og hvis et tiltag skader konkurrenceevnen, bør det ikke kunne vedtages, uden at et andet forbedrer den tilsvarende.

Igen er det lettere sagt end gjort. Det vil kræve enorm disciplin på Christiansborg. Men det er tvingende nødvendigt for, at vi kan genskabe konkurrenceevnen og væksten i Danmark.