Synspunkt: Væksten skal komme fra virksomhederne

Offentlige vækstinitiativer kan ikke bære et opsving. Det er den private sektor, der skal levere væksten.

Det politiske svar på tabte arbejdspladser er øgede offentlige investeringer. Men Danmark lever jo ikke af offentlige aktiviteter men af det, vi skaber og sælger til udlandet. Man øger jo ej heller familiens samlede indkomst ved at give sine børn lommepenge. Det er kun omfordeling. På samme måde øger vi kun Danmarks indkomst ved at styrke handlen med udlandet.

Dansk økonomi er i en ond cirkel. Omkostningerne er for høje i forhold til produktiviteten. Det fører til højere priser og svag konkurrenceevne. Det hæmmer efterspørgslen efter danske varer, og derfor forsvinder private arbejdspladser, og det private forbrug falder. Så sættes offentlige aktiviteter i gang for at øge efterspørgslen og væksten. Regningen sendes til borgere og virksomheder i form af skatter, afgifter og offentlig gældsætning. Det øger igen virksomhedernes omkostninger og svækker konkurrenceevnen. 

Konkurrenceevnen er akilleshælen. Danske lønninger er fx steget dobbelt så meget som de svenske i de seneste 10 år, mens den svenske produktivitet er steget dobbelt så meget som den danske. Danmark har mistet 80.000 jobs i 2008-2011 som følge af svigtende eksport.

Det er da rigtigt, at vi ikke kan konkurrere på verdensmarkedet på lave lønninger. Vi skal konkurrere på viden og skal derfor satse på uddannelse. Det er en god plan - men en langsigtet plan. Og som John Meynard Keynes sagde i 1930’erne: ”I det lange løb er vi alle døde”. Mens vi venter på at få verdens bedste uddannelser, kan vi passende bruge tiden på at styrke konkurrenceevnen med de midler, vi har til rådighed.

Omkostningerne skal ned. Lønningerne kan næppe sænkes, men de omkostninger virksomhederne pålægges af staten i form af skatter og afgifter bør sænkes, så det bliver billigere at drive virksomhed og producere i Danmark.

Produktiviteten skal op. Det handler ikke om at løbe hurtigere, men om at undlade at påføre virksomhederne yderligere administrative byrder og bureaukrati, og om at gøre det attraktivt for ansatte og selvstændige at yde en ekstra indsats og tage en chance. Det kræver ikke offentlige støtteprojekter eller udpegning af vinderbrancher. Det kræver det modsatte; at det offentlige holder fingrene væk, at det frie initiativ får lov at udfolde sig uden stadigt snævrere begrænsninger, at nye lovstramninger fx fra EU ikke indføres mere nidkært i Danmark end i andre lande, at politikerne nedbryder de barrierer, de selv har bygget op i stedet for at bygge barriererne endnu højere og derefter holde virksomhederne i hånden, når de vil forcere barriererne.

Efterspørgslen skal op. Den udenlandske efterspørgsel efter danske varer stiger, hvis vi styrker konkurrenceevnen. Den indenlandske efterspørgsel stiger, hvis forbrugerne genvinder tilliden til økonomien og til, at tæppet ikke hives væk under fødderne på familiens økonomi med stigende afgifter, højere priser og lavere indkomst.

Regeringen vil skabe 21.000 jobs i 2013 med OECD’s mest lempelige finanspolitik. Til sammenligning skabte danske virksomheder 230.000 nye jobs i perioden 2004-2008. Nu har vi mistet 170.000 jobs i perioden 2008-2012. Det viser, at det kun er virksomhederne, der for alvor kan øge beskæftigelsen og væksten. Folketinget kan bidrage til at skabe frie rammer for virksomhederne og øget forbrugertillid. Så kommer væksten og arbejdspladserne.

Af koncernchef, CEO Henrik Heideby, PFA Pension