To skinbarlige sandheder og en udfordring

Man skal i gang nu, hvis man vil fastholde seniorerne, så de bliver på arbejdsmarkedet, også når der igen er gang i hjulene, og igen er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Skrevet af direktør Jacob Erik Holmblad, PFA Senior A/S

Jeg sagde i 2008, da krisen ramte os, at vi skulle ned og suge gulvvand et års tid eller så – så skulle det nok gå fremad igen. De ord har jeg, og mange med mig, måttet æde i mig. Det skal dog ikke afholde mig fra skråsikkert at hævde, at krisen kommer bag os, og at vi igen vil komme tilbage på en opadgående kurve. Belært af erfaringen skal jeg dog afstå fra at sige noget om hvornår!

En anden sandhed, som jeg tør udslynge, er, at vi vil komme i en situation, hvor der er underskud af arbejdskraft – navnlig den unge af slagsen. Lyder det i dagens situation lidt vanvittigt, så tænk lige på, at vi op til krisen – dvs. for blot få år siden – fx indskrev sygeplejersker fra Indien. Nu rejser danske sygeplejersker nordpå for at finde beskæftigelse. For mig fortæller det noget om den hast, hvormed ændringer finder sted nu til dags.

Mangler 150.000 unge i 2020Jeg har et solidt statistisk belæg for min påstand om morgendagens manglende hænder og hjerner. Sammenholder vi antallet af personer i årgangene fra 30 til 65 viser tallene, at der i 2020 vil være 152.000 færre, som er under 45 år, end ti år før - mens 50.000 flere vil være 55+. På godt dansk: Der vil være et markant underskud af unge, og antallet af ældre vil vokse betydeligt. Kombinerer vi disse facts med forudsigelsen om, at fremgang igen vil indfinde sig, skal seniorer fastholdes på arbejdsmarkedet, såfremt forudsætningerne for vækst kan blive til virkelighed.

Paradoksalt, når mange seniorer mere eller mindre ufrivilligt tvinges væk fra arbejdsmarkedet. Og umiddelbart nærmest aldersdiskriminerende i forhold til de unge, når arbejdsløsheden blandt dem samtidig raser. På den måde bliver det paradoksalt i lighed med de standende politiske tilskyndelser til, at vi skal arbejde mere og længere, samtidig med at arbejdsløshedskøen slynger sig rundt om hjørnet.

Konklusionen er, at vi får en udfordring med at skaffe tilstrækkelig med arbejdskraft. Og min pointe er, at den situation kan indtræffe, før vi aner det, jf. eksemplet med sygeplejerskerne.

Brug for alle – unge som ældreJeg skal være den første til at støtte op om alt, der kan bidrage til, at ledige unge hurtigst muligt kan komme i arbejde. Forudsigelsen om, at vi er ved at tabe en hel ungdomsårgang på gulvet, får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Men det rykker ikke ved, at vi i samme moment skal passe på ikke at tabe de på 50+. Tallenes klare tale er, at vi om føje år har brug for alle - såvel de unge som seniorerne.

Et bredt udsnit af Folketinget har over de seneste måneder indgået forlig om en stribe reformer, der skal være med til at bringe Danmark ud af krisen og positionere os til virkeligheden derefter. Efterlønsreform, skattereform, tilbagetrækningsreform - og hvad de hedder alle sammen – opstiller nye rammer.

De på 50+ er topmotiveredeNu er det op til virksomhederne i første omgang at få bugt med køen af arbejdsløse, dernæst – på lidt længere sigt - at sikre det nødvendige udbud af arbejdskraft. Og det er her seniorerne kommer ind. Den gode nyhed er, at seniorerne gerne vil spille med. På PFA’s seniorkurser, som vi årligt holder for flere tusinde kursister, oplever vi, at de på 50+ har taget bestik af den nye virkelighed. De er klar over, at de kan se frem til ringere offentlige tilbud, og de skal kompensere for udsigten til færre offentlige pensionsmidler.

Skattemæssigt bliver de heldigvis ikke straffet, efter de er fyldt 65, hvad der på et tidspunkt var udsigt til. Vigtigst er dog, at de over en bred kam er motiverede: De kan simpelthen lide deres arbejde, og de vil gerne fortsætte længe, hvis rammer og vilkår i øvrigt er i orden!

Men seniorerne forbliver ikke automatisk på arbejdsmarkedet - og seniorer planlægger ofte med en lang tidshorisont. Det er derfor i høj grad op til virksomhederne at få taget fat på dialogen med seniorerne og få fastlagt den incitamentsstruktur, der skal gælde på den enkelte virksomhed.

Gode konjunkturer og færre unge på arbejdsmarkedet bliver en realitet – det fortæller fremskrivningerne os. At seniorerne bliver længere på arbejdsmarkedet sker imidlertid ikke af sig selv. Det skal der arbejdes på, og virksomhederne skal tage fat nu – hvor paradoksalt det end lyder.

Dette indlæg er også bragt i Jyllands-Posten mandag den 20. august 2012.