PFA sætter depotrenten til 2 pct.

Erhvervs- & vækstministeren og Forsikring & Pension indgik forleden en aftale om selskabernes metode til at udregne de fremtidige forpligtelser til kunderne. Det er en del af aftalen, at pensionsselskabernes depotrenter i en periode højst skal være 2 pct.

Som en følge af aftalen ændrer PFA Pension depotrenten fra 2,75 pct. til 2 pct. p.a. før skat.

Depotrenten på 2 pct. gælder for gennemsnitsrentemiljøet i PFA Pension inkl. alle fire rentegrupper samt for PFA Soraarneq.

Den nye depotrente gælder pr. 1. juli 2012.