5 skarpe om aktieuroen til PFA’s chefstrateg

Efter et 2015 med flotte afkast er 2016 begyndt med voldsomme udsving på finansmarkederne. Læs her chefstrateg Henrik Henriksens vurdering af situationen, som kan virke dramatisk her og nu, men også er en god anledning til at huske på, at pension er en langsigtet investering, og at op- og nedture er en del af virkeligheden, når man sparer op i markedsrente.

Hvad betyder udviklingen for afkastet i PFA?

PFA gik ind i 2016 med den laveste aktieandel i porteføljerne i markedsrente i mange år. Derfor er vores mest risikofyldte profiler i PFA Plus ikke ramt helt så hårdt af uroen som tilsvarende profiler hos vores konkurrenter. Når det er sagt, har de voldsomme kursfald selvfølgelig præget afkastet, der år til data er negativt i markedsrente.

For den enkelte kunde afhænger afkastet af, hvilken investeringsprofil de har valgt i PFA Plus, og hvor lang tid der er til pension. Da PFA Plus er et livscyklusprodukt, bliver risikoen på ordningen gradvist nedtrappet henimod pension, og derfor vil der typisk være mindre udsving i afkastet hos ældre end yngre kunder. Netop fordi PFA Plus er et livscyklusprodukt, hvor PFA løbende forvalter opsparingen ud fra hensyn til markedsudviklingen, kundernes alder og risikovillighed, anbefaler vi ikke, at man som kunde ændrer sine investeringsvalg, blot fordi der sker bevægelser i markedet. Men vi anbefaler, at man helt generelt tager stilling til sin investeringsprofil (i PFA Plus er der fire profiler: A, B, C og D, hvor A har mindst og D højest risiko), så den passer til ens behov for sikkerhed og forventninger til afkastet.”

Man kan nemt og hurtigt tjekke sit eget konkrete afkast på mitpfa.dk. Her vises afkastet som udgangspunkt for 2016, og det vil derfor afspejle den historisk urolige start på året. Ønsker man at se afkast for 2015 eller en anden periode, skal man blot vælge perioden i datofeltet.

Hvorfor falder aktiemarkederne så kraftigt i disse dage?

Man kan ikke pege på én bestemt årsag, så det korte svar er, at der er flere sælgere end købere. De store oliefonde i Mellemøsten er formentligt blandt sælgerne, da de lave oliepriser betyder, at de må tære på formuen for at holde deres statsbudgetter og økonomier flydende.

Der er også meget psykologi involveret, fordi faldende aktiekurser har det med at skabe en negativ spiral, hvor investorer og andre i deres jagt på en forklaring bliver ensidigt fokuseret på negative nyheder. Og dem er der desværre en del af for tiden. Den seneste amerikanske jobrapport var fx ikke helt så stærk som ventet, og i weekenden kom der nye tal, som viser, at de kinesiske valutareserver fortsat falder, og det skaber nervøsitet om den kinesiske økonomi. Ligeledes er analytikernes forventninger til virksomhedernes indtjening faldet forholdsvist kraftigt på det seneste, og stadig flere taler om risikoen for en amerikansk recession. Netop det er en faktor, som potentielt kan bidrage til at forstærke kursfaldene i de kommende måneder. De to gange i nyere tid, hvor en global opbremsning har været ledsaget af en amerikansk recession (2000-2003 og 2008-2009), er de globale aktier således faldet med i gennemsnit 45,2 pct. Derfor er det mest afgørende spørgsmål for investorer og pensionskunder, om amerikansk økonomi er på vej i recession.

Er amerikansk økonomi på vej i recession?

De amerikanske nøgletal har generelt skuffet i de seneste måneder, og der er bestemt lommer af svaghed i økonomien, særligt de dele der er forbundet med energiproduktion (lave oliepriser) og eksport (den stærke dollar). Men de dele af økonomien er små, når man ser på den samlede amerikanske økonomi. Forbruget udgør 70 pct. af den amerikanske økonomi, og forbruget understøttes af, at indkomster og boligpriser stiger, mens oliepriserne falder. Amerikansk økonomi er basalt set en stor lukket energiimporterende økonomi. Derfor giver det også mening, at amerikanske recessioner har været forbundet med høje/stigende oliepriser og ikke lave/faldende, samt at det er den indenlandske økonomi, der trækker USA i recession. Men at det skulle være ved at ske, forekommer ikke sandsynligt lige nu og her.

Hvad holder vi øje med?

Vi holder især øje med de amerikanske vækstindikatorer, og særligt den del af indikatorerne, som traditionelt viser svaghedstegn, før økonomien går i recession. Det gælder fx ordreindgangen i virksomhederne og de ugentlige tal for fyringer i virksomhederne. Ingen af disse har vist svaghedstegn i nærheden af det, man normalt ser op til recessioner.

Vi skal dog også være opmærksomme på, at amerikansk økonomi er mere sårbar overfor stød og rentestigninger end ”i gamle dage”. Gælden i husholdningerne er stadig højere end normalt, og psykologisk hviler finanskrisen stadig som en skygge over mange beslutningstagere - både forbrugere eller direktører – ikke mindst, når der opstår uro.

Det er i Kina og på emerging markets, at de økonomiske udfordringer er størst. Derfor følger vi også de kinesiske nøgletal, som generelt skuffede i 2015, og som på det seneste har stabiliseret sig på et lavere niveau.

Hvad skal der til for at stabilisere aktiemarkederne?

Som altid retter vi øjnene mod USA og Wall Street, herunder pengepolitikken, nøgletallene og regnskaberne. Verdens centralbanker har allerede reageret på uroen. I Japan har man sænket renten, i Europa varsler man, at der kan komme yderligere lempelser, og senest har den amerikanske centralbank signaleret, at den næppe hæver renten til marts. Alt, hvad der kan signalere vækst enten i eller udenfor USA, vil blive taget positivt op. Det kan være i form af nøgletal, der overrasker positivt eller blot signalerer, at væksten ikke er ved at gå i stå. Endeligt er det vigtigt at holde sig for øje, at aktiemarkederne er ekstremt følsomme, hvilket er med til at forstærke markedets reaktioner på nyhedsstrømmen. Det gælder både, når det går op, og når det går ned, som det har været tilfældet siden årsskiftet. De amerikanske virksomheder har i de seneste uger aflagt regnskaber, hvor de har varslet store tilbagekøb af aktier, og det kan være en stabiliserende faktor i den kommende tid. Netop en stabilisering på aktiemarkedet kan bane vejen for en vending, idet kursfaldene snarere end dårlige nyheder fra økonomien og virksomhederne har skabt uroen på aktiemarkederne.