Støv din formue af: Rekordudbytte i danske investeringsforeninger

Har du kontanter gemt i madrassen eller i kagedåsen? Eller har du en sum penge i banken, som du ikke skal bruge lige nu? Så kan det være en overvejelse værd at investere i en investeringsforening. For mens renten på en almindelig bankkonto i øjeblikket er historisk lav, så har de danske investeringsforeninger i år givet nogle rekordhøje udbytter, og det gælder også for PFA’s investeringsforening, PFA Invest. Læs her, hvad du skal være opmærksom på, inden du beslutter dig.

Alle har brug for at have penge i banken til uforudsete udgifter. Det kan være til, når vaskemaskinen strejker, eller når der står sort røg op ad kølerhjelmen på bilen.

Men hvis beløbet på din bankkonto overstiger det, som du sandsynligvis vil få brug for i en nødsituation, kan det være en god idé at investere de overskydende penge i en investeringsforening.

Renterne på en almindelig konto i bankerne er nemlig næsten nede på nul, hvorimod investeringsforeningerne i foråret udbetalte historisk høje udbytter til deres kunder. I en investeringsforening investerer professionelle investorer dine penge i fx aktier og obligationer med det formål at få din opsparing til at vokse ved at skabe det højest mulige afkast. Fx har PFA Invest Balance B givet et afkast på 41,9 pct. fra investeringsforeningens opstart i oktober 2012 til juni 2016*.
 

Ovenover ses forrentningen på en gennemsnitlig bankkonto (sort kurve) sammenlignet med PFA Invest Balance B (rød kurve) i perioden december 2012 til april 2016**. Der er ikke sikkerhed for fremtidige afkast. Artiklen fortsætter nedenunder billedet.

 

 

Få mere ud af dine penge med PFA Invest

”I vores rådgivning siger vi, at det kan være en god idé at have mindst 100.000 kr. i frie midler til uforudsete udgifter. Hvis du har det, begynder det at blive interessant at investere nogle af pengene. Man skal nemlig ikke nødvendigvis vente, til man har vildt mange penge, for det kan godt betale sig at investere også mindre summer,” siger Carsten Holdum, der er forbrugerøkonom i PFA.

En mønt kan blive til flere

De danske investeringsfonde har samlet i år givet et rekordhøjt udbytte på 31 mia***.  kr. til kunderne, og alene i PFA er der udbetalt 390 mio. kr., hvilket er det højeste i fondens historie****. Hvis pengene bliver geninvesteret i investeringsforeningen, kan du som kunde få mere ud af rentes-rente effekten, og det gør, at din opsparing vil vokse hurtigere.

Det er dog vigtigt at understrege, at man ikke kan være sikker på at opnå et bestemt afkast, og at investeringer altid indebærer en risiko. Derfor skal du også fortrinsvis investere, hvis du udover dit sikkerhedsnet har penge tilbage på kontoen, som du ikke skal bruge her og nu.

”Hvis du har et konkret beløb stående, som du ved, at du skal bruge til en bestemt ting – fx hvis taget SKAL repareres, bør du ikke investere pengene. Men har du nogle penge, som du tænker, at du MÅSKE vil bruge på at reparere taget, måske købe en ny bil eller at du måske hellere vil spare op – så er investering et godt valg,” siger Carsten Holdum.

Lær din risiko at kende

Det seneste års tid er investeringsmarkederne blevet mere usikre sammenlignet med de foregående år, hvor der har været historisk høje afkast på især aktiemarkedet. Men som altid handler det om at lære sig selv og sin appetit på risiko at kende, og man skal have en vis tidshorisont, når man investerer. Det fortæller Henrik Henriksen, der er chef for investeringsstrategi i PFA’s investeringsafdeling.

”Der har været en del udsving på aktiemarkedet den seneste tid, og der er jo den risiko, at hvis man køber investeringsbeviser med aktier i en investeringsforening, så kan de falde i kurs. Derfor må man være indstillet på udsving i sin opsparing. Lige nu er renterne meget lave, og det betyder, at det også er sværere at skabe afkast på obligationer. Det bedste middel mod det er risikospredning, hvor du både har aktier, obligationer og andre investeringer,” siger Henrik Henriksen.

Kom i balance med PFA’s investeringsforening

Hvis du ikke har lyst til at købe dig ind i en ren aktiefond eller en ren obligationsfond, kan du vælge en af PFA’s balancefonde. Det gør 90 pct. af kunderne i PFA Invest, som sælges af PFA Bank. Hvis du vælger PFA Invest Balance A, B eller C, som alle består af en blanding af aktier og obligationer, får du en risikospredning, der dækker over 500 individuelle aktier og obligationer fra både Danmark og udlandet.  

”I PFA Invest Balance-produkterne er det professionelle kapitalforvaltere fra samme investeringsenhed som i PFA Pension, der trykker på speederen, når der skal nogle flere aktier ind i porteføljen og trykker på bremsen og køber obligationer, når farten skal tages af. Dermed kan du på en tryg og sikker måde få en stor risikospredning, uden at du selv skal have en universitetsgrad i økonomi. Tilmed til lave omkostninger,” siger Henrik Weiss Holm, der er Senior Investeringsrådgiver i PFA Asset Management. 

 

Fakta

  • Investeringsforeningen PFA Invest er en investeringsforening for private og erhvervskunder, der ønsker professionel forvaltning af deres langsigtede opsparing. Investeringsforeningen har 11 fonde med forskellige former for investeringssammensætning og risiko.
  • PFA Invest Balance B og PFA Invest Globale Aktier fik i efteråret 2015 begge topkarakteren 5 stjerner af det verdenskendte analyseinstitut Morningstar. Karakteren blev givet for et godt afkast i forhold til risiko samt de lave omkostninger.
  • Danskerne sparer generelt mere og mere op på bankbogen, hvor hver dansker i gennemsnit har 183.000 kr. stående. Det svarer til over 700 mia. kr*****.  De seneste par år er flere dog begyndt at investere penge i investeringsforeninger, og investeringsformen er nu den mest populære herhjemme, viser tal fra Danmarks Nationalbank******.
     

 Afkast i PFA Invest (rød søjle til højre) sammenlignet med konkurrenterne (grå søjler). Kilde: Investerings Fonds Branchen/www.investering.dk.

Omkostninger i PFA Invest (rød søjle til højre) sammenlignet med konkurrenterne (grå søjler).Kilde: Investerings Fonds Branchen/www.investering.dk.

*Fra 01.10.2012 til 13.06.2016.
** Data fra Danmarks Statistik fra tabellen Nye indenlandske indlån i MFI-sektoren ekskl. Nationalbanken efter instrument, datatype, indenlandsk sektor, valuta og løbetid. Beregningerne er lavet for husholdninger i danske institutter med en effektiv rentesats i pct. for DKK.
***Tal fra Investerings Fonds Branchen på investeringsfonde målrettet private kunder. De samlede udbytter er på 34 mia. kr. til og med april 2016.
****Tal fra PFA Invest. Det dækker dog over, at der også er kommet flere kunder og derfor er investeret flere penge.
*****Ifølge Finansrådet – gælder for danskere over 17 år -  http://www.finansraadet.dk/Presse/Pages/pressemeddelelser/2016/Danskernes-bankkonti-bugner.aspx.
******Gengivet af Investerings Fonds Branchen.