Krig i Ukraine: Skiftende nyhedsbillede sætter finansmarkederne i svingninger

Voksende sandsynlighed for en langstrakt krig i Ukraine har i de seneste uger påvirket vækstudsigterne og ført til større kursfald på markederne. Samtidig oplever vi nogle store daglige kursudsving, og det såkaldte volatilitetsindeks ligger nu på 32, som er det højeste siden januar 2021.

”Hvis du er bange for ulve, skal du ikke gå i skoven”, lyder en russisk talemåde, som den siddende præsident nok kan nikke genkendende til. I hvert fald har Putin indtil videre ikke rystet på hænderne, men fortsat invasionen i Ukraine trods uventet hård modstand og omfattende økonomiske sanktioner.

Det ser derfor heller ikke ud til, at fred og forsoning venter lige rundt om hjørnet, og det afspejler sig også på aktiemarkederne, som har oplevet markante fald den seneste uge trods pæne stigninger onsdag.

”Selvom Ruslands og Ukraines økonomi tilsammen kun svarer til omtrent den italienske, så er de stadig vigtige tandhjul i den globale økonomi. Rusland ikke mindst fordi de tegner sig for ca. 40 procent af Europas gasimport og 20 procent af olieimporten. Herudover omtales begge lande ofte som Europas brødkurv, da de er rige på korn og andre råstoffer. En langstrakt krig vil derfor utvivlsomt føre til knaphedsproblemer og forværre den i forvejen høje inflation, og det er dårligt for økonomien og de europæiske aktiemarkeder, som er faldet med 8 procent siden krigens start,” fortæller PFA’s chefstrateg Tine Choi Danielsen.

Krig og sanktioner påvirker vækstforventningerne
Hun nævner, at de fleste økonomiske eksperter allerede nu har skruet ned for årets vækstforventninger, og det har som sagt også afspejlet sig på finansmarkederne, hvor man udover kursfaldene samtidig har set en rotation over mod sikre statsobligationer samt råstoffer og defensive aktier - eksempelvis medicinselskaber som Merck og Sanofi. Det er typisk aktiver, som klarer sig bedre i nedgangstider. Til gengæld skal man så også betale for denne gardering, da mange af aktiverne ifølge chefstrategen allerede er steget markant i pris.

Trods de nævnte kursfald, så er de i historisk perspektiv stadig begrænsede i forhold til den optur, vi har oplevet de seneste år. Det skyldes, at krigens betydning for de langsigtede vækstudsigter stadig er usikker, da vi ligesom under coronapandemien formentlig vil se et samspil, hvor økonomiske sanktioner går hånd i hånd med finans- og pengepolitiske stimuli, som skal afbøde en stejl vækstopbremsning.

Største daglige markedsudsving i over et år
En ting er chefstrategen dog sikker på, og det er, at vi i nærmeste fremtid skal berede os på en urolig tid på markederne, som vil være drevet af de daglige nyheder om krigens gang og reaktionerne herpå.

”Vi har allerede set store daglige udsving afhængig af nyhederne om krigens gang og lancering af nye økonomiske sanktioner. Siden krigens start har de europæiske aktier næsten halvdelen af dagene flyttet sig over 3 procent, mens det kun skete en enkelt dag sidste år. Derfor står det såkaldte volatilitets-indeks, som angiver de daglige kursudsving, lige nu på 32, som er det højeste siden januar 2021, hvor et hop i amerikanske statsrenter midlertidigt satte en stopper for aktiefesten,” siger Tine Choi Danielsen.

Hun anbefaler derfor også, at man som privatinvestor slår koldt vand i blodet, da det kan være både svært og dyrt at forsøge at forudsige fremtiden på markederne, når de svinger i takt med nyhederne fra østfronten.