Hurtig hjælp får flere tilbage fra sygesengen

Chef for Strategisk Sundhed i PFA, Rikke Bay Haaber.

PFA har i første halvår fået 600 langtidssygemeldte tilbage på benene gennem tidligere og målrettede indsatser. Den gode nyhed kommer i en tid, hvor det desværre stadig kniber med danskernes sundhed.

Tiden læger alle sår, og når livet slår revner, og man havner i sygesengen på grund af stress eller en anden psykisk lidelse, så er fred og ro den bedste medicin. Sådan har det gode råd i lang tid lydt, men ikke længere. For typisk kan sygeperioden forkortes væsentlig, hvis man hurtigt får den rigtige hjælp.

Det er ifølge Rikke Bay Haaber, som chef for Strategisk Sundhed i PFA, erfaringerne fra PFA’s arbejde med sundhedskonceptet PFA Early Care, som pensionsselskabet lancerede tilbage i 2017.

”Vi oplever desværre stadig en stigning i psykiske lidelser blandt danskere - og i de senere år især blandt yngre kvinder. Til gengæld er vi blevet bedre til at hjælpe sygemeldte tilbage. Det kan vi se i PFA, hvor vi løbende gør fremskridt og nu får ca. 80 procent flere tilbage fra sygesengen end for blot fire år siden. For første halvår 2022 betyder det fx, at vi har kunnet hjælpe 600 danskere tilbage fra sygesengen”.

Stress: Samme lidelse, forskellige årsager
Ifølge Rikke Bay Haaber er opskriften en hurtig og helhedsorienteret indsats, hvor man i fællesskab med den sygemeldte får talt situation igennem og sammensat den rigtige behandling.

”Psykiske lidelser som eksempelvis stress opstår typisk som følge af et samspil af flere faktorer, som kan være relateret til både privatlivet og arbejdspladsen. For PFA er derfor vigtigt at få en personlig samtale med den enkelte, så vi sammen kan skabe et godt overblik over de forskellige stressfaktorer og herefter sammensætte et relevant behandlingstilbud,” siger Rikke Bay Haaber.

Hun nævner, at PFA ligeledes tilbyder den sygemeldte at tage sin arbejdsplads med på råd, så der skabes de bedst mulige rammer for at komme tilbage på arbejdspladsen. Herudover tager man i nogle situationer også kontakt til den sygemeldte, uden at denne forudgående har rakt ud til PFA.

”Vi ved, at mange sygemeldte kan have svært ved at finde overskuddet til selv at spørge om hjælp, og derfor har vores sundhedseksperter efter aftale med medarbejdernes arbejdsplads mulighed for at selv at tage den første kontakt. I starten var vi bekymrede for, at det kunne opleves som påtrængende. Men det har ikke været et problem. Tværtimod bliver det taget rigtigt god i mod, ” siger Rikke Bay Haaber.

Data og kunstig intelligens med til at styrke indsatsen
Hun nævner, at PFA hele tiden bliver klogere på, hvad der virker, og blandt andet gør brug af kunstig intelligens og maskinlæring til at målrette indsatsen og hjælpe med at identificere de mennesker, som er i riskozonen for at blive langtidssygemeldt og derfor vil nyde gavn af en forebyggende indsats. 

"Via vores maskinlæringsalgoritmer kombineres oplysninger om kundernes livssituation, alder, køn, stilling og branche med sundhedsdata og statistik. Det munder ud i en samlet risikoscore, som kan hjælpe os med at nå ud til de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt. Den hurtige indsats er afgørende, for eksempelvis ved vi, at der er et tipping point omkring seks måneder, hvor muligheden for at komme tilbage fra en sygemelding forværres markant,” siger Rikke Bay Haaber.

Hun nævner, at fokus på data og It-intelligens ikke står alene, men at forbedringerne på sundsområdet er båret af en tværgående og målrettet indsats, hvor PFA løbende har øget antallet af sundhedseksperter og haft fokus på træning og uddannelse af sine medarbejdere, bl.a. via et internt sundhedsakademi.

 

PFA-tal: Stadig flere danskere lider af stress og udbrændthed
Antallet af kunder, som PFA hjælper med stress og udbrændthed, er næsten fordoblet fra 2017 til 2022.    

Hvis du oplever stress?

Er du kunde i PFA, kan du ringe til PFA Sundhedscenter på 70 12 50 00, hvis du har brug for hjælp på grund af stress eller andre mentale eller fysiske skavanker.

 

 

Se film om PFA-kunde, der tager vejen fra sygeseng til cykel.