Kundefælleskab med fordele - bliv klogere på PFA KundeKapital
Som en del af sit kundefællesskab deler PFA økonomisk overskud og risiko med sine kunder. Det sker bl.a. via PFA KundeKapital, der har eksisteret siden 2004 og løbende skabt værdi til kunderne. Det ønsker PFA også, at KundeKapital skal gøre fremover og derfor justeres model og vilkår for PFA KundeKapital pr. 1. januar 2024.
Se film med PFA’s administrerende direktør, Ole Krogh Petersen, som fortæller om PFA’s KundeKapital-model og de aktuelle ændringer.
Kort om ændringerne til PFA KundeKapital
- Den forventede årlige forrentning af Individuel KundeKapital bliver sat op fra 8 til 10 pct.
- Den forventede forrentning på 10 pct. gælder hele kundens individuelle KundeKapital - og ikke kun nye indbetalinger.
- Procentsatsen for nye indbetalinger til Individuel KundeKapital nedsættes fra 5 til 2 pct.
- Der opbygges KundeKapital på overførsler af pensionsopsparing fra andre selskaber til PFA.
- Ved pensionering vil andele i Individuel KundeKapital udover 2 pct. blive overført til pensionsopsparing.
- PFA får fremover og under visse forudsætninger mulighed for at ændre opbygget Individuel KundeKapital til opsparing.