Kig på historien - aktiefald behøver ikke være et krisetegn
Trods nogle urolige uger, hvor de amerikanske aktier er faldet med over 10 procent, opfordrer PFA’s chefstrateg Tine Choi Danielsen til, at man slår koldt vandt i blodet. I et historisk perspektiv er det nemlig langt fra unormalt med aktiedyk i det leje. De kommer i gennemsnit en gang hver 19. måned, og det er langt fra hovedreglen, at de efterfølges af recessioner eller længerevarende aktienedture.
Det amerikanske S&P500-aktieindeks faldt i sidste uge med 10 procent fra toppen i midten af februar. Dermed er der tale om det, man teknisk kalder en korrektion. Ifølge PFA’s chefstrateg, Tine Choi Danielsen, går der i gennemsnit 19 måneder mellem korrektioner, og selvom de er ubehagelige at opleve, er der mere ofte lys end aktiemørke på den anden side af faldet. Leder man efter den berømte kanariefugl i kulminen, er aktiekorrektioner i det leje, vi har set de seneste uger, derfor ikke specielt pålidelig kandidat.
”Når de amerikanske aktier er faldet 10 procent eller mere, har vi 44 procent af gangene fået en recession indenfor de efterfølgende 12 måneder. Så længe den amerikanske økonomi ikke er i recession, har aktiekurserne til gengæld indhentet tabet og lidt til efter 3 måneder,” siger Tine Choi Danielsen.
Hun uddyber, at vi siden 1928 har haft 59 gange med kursfald over 10 procent i S&P500-indekset, og kursfaldet i 10 af disse gange stoppede ved 10 procent, mens kurserne 17 gange faldt over 20 procent.
Told, trusler og ’Trump-session’
Selvom de aktuelle aktiedyk stadig ligger i et moderat leje, så vidner de om, at vi befinder os i en periode med øget økonomisk usikkerhed – og det kan også mærkes på de amerikanske forbrugere.
”Vi har haft meget markante fald i forbrugertilliden, som nu nærmer sig de niveauer, som vi så i 2022, hvor mange frygtede for en snarlig recession. Det har ført til tale om en såkaldt ”Trump-session”, altså en recession forvoldt af hans aggressive handelspolitik. Indtil nu peger de økonomiske indikatorer dog snarere på, at vi får en mindre vækstopbremsning end en decideret recession”, siger Tine Choi Danielsen.
Hun uddyber, at det lige nu især er usikkerheden, som får forbrugerne til at reagere, da både toldtrusler, prisstigninger og sparekniven over det offentlige budget har øget incitamentet til at holde på pengene.
”Indtil nu har vi primært oplevet den mest vækstnegative side af Trumps valgprogram i form af toldsatser, offentlige afskedigelser og deportationer, mens vi endnu har til gode at opleve den vækstpositive side i form af skattelettelser, deregulering og øgede investeringer i amerikansk industri. Hvis det begynder at ske, kan det bremse den negative stemning, vi har set i seneste tid, siger Tine Choi Danielsen.
Hun minder samtidig om, at S&P500-indekset over de seneste 2 år er steget 43 procent trods den senere tids fald. Det har tidligere i år fået PFA til høste nogle af afkastgevinsterne og skrue ned for aktiebeholdningen, men ikke mere end, man ifølge chefstregen stadig tror på positive aktieafkast i 2025.