PFA hjælper forældre til børn i mistrivsel

På syv år har PFA oplevet en fordobling i antallet af forældre, der har brug for hjælp til egne psykiske udfordringer som følge af et barns mistrivsel.
Rekordmange forældre til børn, der mistrives, fik sidste år hjælp hos PFA.
Flere og flere forældre ender nemlig i en situation, hvor de selv får behov for hjælp til at håndtere eksempelvis stress.
Jo mere vores børn mistrives, desto mere mistrives vi også selv, lyder det fra Rikke Bay Haaber, sundhedschef i PFA.
"Hvis du har et barn, der ikke har det godt, vil det for de fleste være helt altoverskyggende. Flere og flere i vores samfund kæmper med psykiske udfordringer, og vi ved, at pårørende er i øget risiko for selv at mistrives."
"Det er svært at være noget for andre, hvis man ikke er der for sig selv."
På syv år har PFA oplevet en fordobling i antallet af forældre, der har brug for hjælp til egne psykiske udfordringer som følge af et barns mistrivsel.
Blandt forældre til børn i mistrivsel oplevede 7,7 procent af forældrene selv at få psykiske udfordringer i 2017. Mens tallet i 2024 var vokset til hele 14,4 procent.
"Det er svært at være noget for andre, hvis man ikke er der for sig selv. Derfor er det vigtigt, at man får hjælp til at håndtere de mange følelser, negative tanker og bekymringer, der kan følge med det at være mor eller far til et barn, der ikke har det godt," siger Rikke Bay Haaber.
Hos PFA kan kunder få hjælp til mistrivsel hos eksempelvis en psykolog – alt afhængigt af den enkeltes behov. Samtidig hjælper PFA med rådgivning.