Bankpension Kundeforum

Vi har etableret Bankpension Kundeforum, for at sikre et fortsat tæt, tillidsfuldt og værdiskabende samarbejde mellem alle virksomhederne i Bankpension-rammen, Advisory Board og PFA. Etableringen af kundeforummet kan ses som en videreførelse af den tidligere delegeret forsamling i Bankpension, og kundeforummet bliver et vejledende forum for Advisory Board, som kollektivt forhandler Bankpension-rammen med PFA. Ambitionen er at sikre, at virksomhedernes og medarbejdernes behov, ønsker og synspunkter kommer frem, så vi kan styrke samarbejdet yderligere.

Vi forventer op til to møder om året, og mere konkret ønsker vi, at kundeforummet bliver en mulighed for kunderne i Bankpension-rammen for at drøfte og vurdere ønsker og behov for udvikling i pensionsordningen, forsikringsprodukter, rådgivning, sundhedstiltag m.m. På kundeforummøderne vil kunderne også blive opdateret på udviklingen i Bankpension-rammen, PFA generelt og pensionsområdet i øvrigt.

Kontakt din HR-afdeling for oplysning om, hvem der repræsenterer jeres virksomhed i kundeforummet.

Er du ikke ansat i en medlemsvirksomhed?

Hvis du er selvbetaler eller ikke indbetaler til din pensionsordning i Bankpension-rammen, er din repræsentant i kundeforummet Ole Bjerre. Du er velkommen til at skrive til Ole Bjerre på olebjerre1947@gmail.com, hvis du har spørgsmål eller en problemstilling, som du ønsker at drøfte. Du kan også gå ind på Ole Bjerres Facebook-side.

Vær opmærksom på, at Ole Bjerre ikke repræsenterer Advisory Board eller PFA, og at Ole Bjerres Facebook-side ikke er udtryk for Advisory Board eller PFA’s officielle holdning.

Advisory Board

Advisory Board er et forhandlingsorgan, der repræsenterer virksomhedskunderne i Bankpension-rammen i forhandlingerne med PFA. Ved at repræsentere virksomhederne udgør Advisory Board en samlet forhandlingskraft over for PFA, der er større end hos den enkelte virksomhed.

Advisory Boards primære opgaver omfatter:

  • Forhandlingsorgan over for PFA
  • Kvalificere og formidle ønsker og behov til PFA
  • Vurdering af PFA’s administration af pensionsordninger
  • Stillingtagen til produktændringer
  • Sikre kontinuitet i forhold til Bankpensions værdier
  • Beslutte optagelse af nye virksomheder under Bankpension-rammen

Advisory Board består af op til 8 repræsentanter for virksomhedskunderne i Bankpension-rammen. De nuværende medlemmer af Advisory Board er:

  • Niels Erik Jacobsen, Formand (Bankdirektør, Jyske Bank)
  • John Fisker, næstformand (Adm. Direktør, Ringkjøbing Landbobank)
  • Jan W. Andersen, medlem (Bankdirektør, Arbejdernes Landsbank)
  • Holger Bruun, medlem (Adm. Direktør, Nordfyns Bank)
  • Peter Cramon, medlem (Pensionschef, Ringkjøbing Landbobank)
  • Susanne Døssing, medlem (Chefkonsulent, Finanssektorens Uddannelsescenter)
  • Line Højer Fogde, medlem (Afdelingsdirektør, Jyske Bank)
  • Per Strøm, medlem (Pensionschef, Handelsbanken)