Offentlige ansatte
Offentligt ansatte
Er du offentligt ansat - i stat, region eller kommune - gælder der ifølge din overenskomst særlige regler for, hvordan din pensionsopsparing kan placeres.
Hvis du er ansat hos en offentlig arbejdsgiver - dog ikke ved Danmarks Radio - oprettes din pensionsordning med 2/3 af indbetalingen til livspension og 1/3 til ratepension. Børnepension er obligatorisk for alle offentlig ansatte.
Hvis du er ansat i Staten, kan du vælge at placere din pensionsopsparing hos PFA eller Danica. Hvis du er ansat i en kommune eller i en af de danske regioner, skal du have din pensionsopsparing hos PFA.
Du kan aftale nærmere med en pensionsrådgiver om udvidelse af pensionsordningen med ægtefælledækning.