Du har mulighed for at få en pensionsordning i PFA uden at afgive helbredsoplysninger

Hvis du har dine øvrige forsikringer og pensionsopsparing i DIP, JØP eller MP Pension, så har du i en begrænset periode mulighed for at få en pensionsordning i PFA uden at afgive helbredsoplysninger.

Saml dine forsikringer hos PFA

I dag har du en basisforsikringspakke i PFA, som består af en livsforsikring, en forsikring ved kritisk sygdom og PFA Helbredssikring. Ørsted betaler din basisforsikringspakke. Hvis du vælger en pensionsordning i PFA, kan du samle dine forsikringer hos PFA og få en forsikring ved nedsat erhvervsevne i PFA. Priserne for forsikringsdækningerne i PFA er meget attraktive i forhold til de generelle priser på markedet, hvorfor vi anbefaler, at du får sammenlignet de priser, du betaler i dit nuværende pensionsselskab, med de priser, du skal betale i PFA.

Du får en bedre dækning ved nedsat erhvervsevne

Med PFA Erhvervsevne har du mulighed for at få en dækning på 60 procent af din løn*, hvis din erhvervsevne bliver nedsat med halvdelen eller mere. Derudover vil du fremover have mulighed for at få en ekstra årlig udbetaling på op til 179.916 kr., hvis du er berettiget til ressourceforløbsydelse fra kommunen.

Få hjælp og sparring, hvis du bliver syg

PFA Erhvervsevne giver dig også adgang til PFA EarlyCare®, hvor du har mulighed for at få hjælp og sparring med PFA’s social- og sundhedsfaglige specialister, hvis du bliver sygemeldt i 14 dage eller mere. Du kan få hjælp til at afdække din helbredsmæssige situation og få rådgivning om, hvilke indsatser, som kan hjælpe dig med at komme hurtigere tilbage.

*Såfremt du ikke er omfattet af en overenskomst, er løn svarende til grundløn opgjort på årsbasis. Hvis du er omfattet af en overenskomst, er løn svarende til grundløn med tillæg af gennemnittet af de seneste 12 måneders variable lønelementer.

Fleksible investeringsmuligheder

Det er som udgangspunkt PFA, som investerer din opsparing, og du kan vælge mellem fire forskellige investeringsprofiler. I alle profiler nedtrappes risikoen automatisk, i takt med at du nærmer dig pensionsalderen. Hvis du vil undgå nedtrapningen, kan du som noget nyt vælge PFA Valgfri, hvor du selv kan bestemme fordelingen mellem høj og lav risiko, eller du kan vælge Du Investerer, hvor du selv kan bestemme, hvilke fonde, du vil investere din opsparing i.

Træf en beslutning inden den 31. oktober 2018

Du har mulighed for at få en pensionsordning med opsparing og forsikringer i PFA - uden at afgive helbredsoplysninger - indtil 31. oktober 2018. Herefter skal du kunne afgive tilfredsstillende helbredsoplysninger for at få en pensionsordning i PFA.

Få rådgivning

Vi anbefaler, at du booker en rådgivningssamtale, så du sammen med en rådgiver kan få overblik over, hvilken løsning, der er den rigtige for dig. Ring og bestil en rådgivningssamtale på 70 80 82 42.