Begunstigelse – hvem skal have pengene?

Begunstigelse er en aftale om, hvem PFA skal udbetale pengene til ved din død.

Begunstigelsen på din pensionsordning er som udgangspunkt ”nærmeste pårørende”. Det er et juridisk begreb, der i en bestemt prioriteret rækkefølge beskriver, hvem der får pengene ved din død. Det gælder stadig, hvis du ikke selv har ændret det. Der er lidt forskel på, hvem ”nærmeste pårørende” er, og det afhænger af, om din ordning er oprettet før eller efter den 1. januar 2008. Samlever er dækket efter de nye regler. Du kan læse mere om nærmeste pårørende på pfa.dk.    

Din ordning i markedsrente vil være omfattet af de nye regler for ”nærmeste pårørende”.  

Særlig begunstigelse

Hvis du har indsat en særlig begunstigelse, udbetaler vi pengene til en eller flere navngivne personer ved din død.

En særlig begunstigelse bliver ikke overført til din nye pensionsordning i markedsrente. Hvis du fortsat ønsker at begunstige en eller flere navngivne personer, beder vi dig udfylde en ny begunstigelseserklæring, som du finder på pfa.dk. Hvis du ikke gør noget, vil begunstigelsen som nævnt være ”nærmeste pårørende” efter de nye regler, som omfatter en samlever. 

Mit PFA kan du se, hvem der er registreret som begunstiget på dine ordninger, og dine muligheder for at ændre begunstigelsen. Kontakt os på 70 12 50 00, hvis du har brug for rådgivning om begunstigelse.