Individuelle tilpasninger til ordningen

Alle mennesker, alle liv og alle behov er forskellige. Derfor har medarbejderne en række muligheder for individuelle tilpasninger, og nogle af disse involverer også dig som pensionsadministrator.

Ekstra indbetalinger og indskud

Hvis en medarbejder aftaler med sin PFA Rådgiver, at der løbende skal indbetales en større del af lønnen til pension, så får du besked fra PFA. Din opgave er at ændre indbetalingsprocenten, og det kan du gøre, som du plejer - enten via PFA Administratorportal eller lønsystemet.

Hvis en medarbejder vælger at indbetale et ekstra éngangsbeløb, fx sidst på året for at udnytte skattefradraget, kan du gøre to ting:

  • Tast ”medarbejderbeløb” ind i lønsystemet og huske at fjerne det igen efter lønkørslen
  • Indberet beløbet via PFA Administratorportal, og foretag indbetaling til jeres PFA konto
Tip til medarbejderen

Alle medarbejdere kan når som helst vælge at indbetale ekstra til pension. Jo større indbetaling, jo bedre mulighed for at bevare sin levestandard, når joblivet er slut. Som tommelfingerregel skal man skal spare 10 årslønninger op til pensionen. På Mit PFA på Pensionsplanen kan medarbejderen se sit Pensionstal og se, om opsparingen er stor nok til at indfri forventningerne til pensionisttilværelsen. Hvis ikke, kan medarbejderen lave en opsparingsplan.

Målrettede forsikringer

For at få optimalt udbytte af sine forsikringer skal de være skræddersyede. Anbefal altid medarbejderne at kontakte deres PFA Rådgiver for at få gennemgået forsikringsdækningerne i pensionsordningen, når der sker ændringer i deres liv – fx når de bliver gift, får børn eller køber hus.

Investering af opsparingen

Du skal ikke foretage dig noget, når en medarbejder ændrer den måde, medarbejderens pensionsopsparingen er investeret. Din rolle er at minde de medarbejderne om, at de selv har indflydelse på investeringen – og dermed mulighed for afkast – af deres penge. Med Investeringsguiden på Mit PFA kan de spore sig ind på, hvilken investeringsprofil, der passer dem bedst.

Vær opmærksom på, at nogle overenskomster begrænser investeringsmulighederne.