Det ser stadig sort ud for Grækenland

Det ser stadig sort ud for Grækenland

Grækerne har fortsat pistolen for panden, når den græske stat i de kommende måneder skal tilbagebetale lån på næsten tyve mia. kroner.

Selvom Grækenland er lykkedes med at refinansiere sine seneste gældsforpligtigelser, har den græske regering stadig store udfordringer fremadrettet med at skaffe nye penge til de kommende regninger. Og der er ikke udsigt til bedring. Det vurderer seniorstrateg i PFA Pension Rasmus Pilegaard.

”Grækerne har stadig al mulig grund til at have hovedpine. Den unge regering i Athen kæmper fortsat en hård kamp for at få enderne til at mødes, så offentligt ansatte, pensionister og folk på andre overførselsindkomster kan få udbetalt løn og ydelser. Oven i det skal regeringen finde penge til at tilbagebetale afdrag og renter på de store lån, som internationale investorer har givet landet,” siger Rasmus Pilegaard med henvisning til, at Grækenland skal tilbagebetale 1 mia. euro til IMF i maj og yderligere 1,5 mia. euro i juni.  

Dermed er der fortsat et stort pres på den græske premierminister Alexis Tsipras med henblik på at leve op til aftalen med IMF, Den Europæiske Centralbank og EU-kommissionen om forlængelse af hjælpepakken, som blev indgået i februar. Dette vil frigive lån for 7,2 mia. euro, som er nødvendige for, at Grækenland kan betale sine regninger sommeren over. Det kræver dog, at Grækenland leverer mere detaljerede planer for, hvordan de aftalte reformer vil blive implementeret, vurderer Rasmus Pilegaard.

”Hvis den græske regering ikke begynder at vise resultater på reformfronten, kan grækerne gå en meget turbulent tid i møde. Tålmodigheden i Bruxelles er godt tyndslidt, og den græske økonomi lider under den konstante usikkerhed,” siger Rasmus Pilegaard og tilføjer:

”Der er en risiko for, at det fodslæbende tempo i Athen på et tidspunkt vil resultere i et kollaps i forhandlingerne, og at Grækenland i sidste ende må opgive at betale sine lån og træde ud af eurosamarbejdet. Det kan blive en gevaldig ridse i lakken på det europæiske samarbejde, men vil næppe føre til en opblussen af en ny europæisk finansiel krise.

Fortsat opbakning på hjemmefronten
Den nye græske koalitionsregering bestående af Syriza og De Uafhængige Grækere er populær i Grækenland, men mindre populær hos mange af de øvrige europæiske regeringer i eurozonen, som grækerne skylder penge.

”Syrizas politiske kurs har stadig opbakning i Grækenland, men partiets manglende reformvilje gør det næsten umuligt at låne penge på de internationale finansmarkeder. Senest har kreditrating-bureauet S&P nedjusteret vurderingen af græsk gæld til CCC+, hvilket bringer Grækenland i selskab med de lavest ratede lande i verden og på linje med Ukraine og Argentina (sidstnævnte gik fallit i 2014). Nedjusteringen skal ses i sammenhæng med, at kisterne i finansministeriet er blevet tømt, og grækerne stadig er mere og mere desperate i deres søgen efter den livsnødvendige likviditet,” konstaterer Rasmus Pilegaard. 

Næste milepæl er Eurogruppens møde d. 24. april, hvor eurozonens finansministre igen ventes at tage stilling til, om grækerne har leveret de ønskede fremskridt.