USA er på vej frem, Europa halter efter
Forskellene mellem den amerikanske og de europæiske økonomier er i den seneste tid blevet udstillet yderligere, og tendensen ser ud til at fortsætte i 2015. I takt med at USA i stigende grad ser ud til at bevæge sig ind i et selvbærende opsving, er væksten i Europa stadig skrøbelig.
I USA har faldende arbejdsløshed, stigende boligpriser og rekordhøje aktiekurser styrket forbrugernes og virksomhedernes tillid til fremtiden. I 2014 blev der i gennemsnit skabt 240.000 nye stillinger per måned frem til november og arbejdsløsheden faldt med 0,9 pct. point til 5,8 pct.
De forbedrede vilkår på arbejdsmarkedet, de faldende energipriser og de stigende boligpriser har givet amerikanerne flere penge på hånde. Det burde give et solidt udgangspunkt for privatforbruget ved indgangen til 2015.
De positive tendenser har fået Den amerikanske centralbank til at signalere, at man i 2015 vil begynde en normalisering af pengepolitikken, efter at renterne har været fastholdt tæt på 0 % i 6 år.
Den amerikanske centralbank (Fed) har i løbet af 2014 afviklet opkøbsprogrammet af statsobligationer (QE3). Feds politiske signaler stemmer fint overens med markedets forventninger til, at den første renteforhøjelse kommer til sommer, og at vi vil se en forsigtig serie af afmålte renteforhøjelser herefter.
Europas opsving er skrøbeligt
I Eurozonen er væksten stadig svag og opsvinget må betegnes som skrøbeligt. Tyskland, der har ageret vækstmotor de seneste år, begyndte at hakke lidt i 2014, ikke mindst på grund af krisen i Ukraine. De økonomiske sanktioner mod Rusland og den senere devaluering af rublen har ramt Tyskland hårdt.
Fremadrettet er der generelt gode betingelser for vækst i Eurozonen. De lave oliepriser fungerer i princippet som en skattelettelse, renterne er historisk lave, euroen er svækket overfor dollaren og der forventes gradvis tiltagende global vækst i 2015.
De væsentligste udfordringer for Europa er interne. Arbejdsløsheden er kun faldet 0,2 pct. point i de 10 første måneder af 2014 og er fortsat tæt på et rekordhøjt niveau på 12 pct. Mens det er et lyspunkt, at lande som Spanien, Portugal og Grækenland igen er begyndt at skabe arbejdspladser, vokser bekymringen for Frankrig og Italien, hvor det går langsomt med at gennemføre nødvendige strukturelle reformer.
Høje arbejdsløshedsrater og stigende frustration over de folkevalgtes håndtering af situationen øger de politiske risici i 2015, hvor der skal afholdes valg i 7 lande (Estland, Danmark, Finland, Grækenland, Polen, Spanien og Storbritannien). I flere lande overskygger skepsissen mod EU en mere sund diskussion om økonomiske og strukturelle reformer.
Svag vækst i sigte
Alt i alt er der udsigt til en lidt højere vækst i 2015 end 2014. Væksten forventes dog at forblive forholdsvis svag, og flere eurolande er fortsat kun et mindre chok væk fra igen at falde tilbage i recession.
Den europæiske centralbanks (ECB) pengepolitik vil sandsynligvis have stor indflydelse på udviklingen i de finansielle markeder 2015. Siden efteråret er markedet i stigende grad begyndt at forvente, at ECB vil lancere et større opkøbsprogram af statsobligationer i starten af 2015.
Baseret på erfaringerne fra andre store centralbankers opkøb af obligationer er der allerede sket en svækkelse af euroen, mens lange renter er faldet og mere risikofyldte aktiver, som eksempelvis aktier, er steget. Hvis ECB lever op til forventningerne kan denne bevægelse fortsætte i 2015, mens skuffende signaler fra Frankfurt vil kunne medføre en korrektion i markederne.