Til top
Rådgivning om pension og forsikring
Som en naturlig del af vores aftaler med PFA Pension og Danica Pension har du adgang til personlig rådgivning. Vi anbefaler, at du booker en rådgivningssamtale, så du er sikker på at få det fulde udbytte af din pensionsordning. Sammen med rådgiveren kan du bl.a. få hjælp til at træffe en beslutning om:
- hvordan din opsparing skal investeres
- dine forsikringer passer til dine og familiens behov
- hvem du vil sikre, hvis der sker dig noget.
Få rådgivning hos Aon
Som et særligt tilbud har du mulighed for at få rådgivning om din pensionsordning hos Aon i 2023.
For at booke rådgivning hos Aon, skal du først oprettes med kontaktoplysninger. Det gør du via Aons krypterede portal, hvor du afgiver dine oplysninger (navn, telefonnummer, mail og fødselsdag). Du kan også kontakte Aon på 32 69 70 70 eller sende en mail til mediernespension@aon.dk.
Hos Aon kan du få rådgivning om både forsikringer (relateret til aftalen i PFA) samt pensionsopsparing. Dette tilbud er desuden uden omkostninger for dig som medlem i Mediernes Pension.
Når du booker rådgivning hos Aon, vil du modtage information omkring Aons håndtering af persondata.