Ledelse

Koncerndirektionen i PFA består af administrerende direktør Ole Krogh Petersen, koncerndirektør Anders Damgaard, koncerndirektør Camilla Holm, koncerndirektør Kasper Ahrndt Lorenzen og koncerndirektør Morten Winther Hansen.

Administrerende direktør (CEO) – Ole Krogh Petersen

Ole Krogh Petersen tiltrådte som administrerende direktør i PFA 1. december 2022. 

Ole Krogh Petersen kommer fra en stilling som CEO i Danica Pension. Han har tidligere haft en række ledende direktørstillinger i Danica Pension og SEB Pension, og før det var han advokat i 10 år, senest i Kromann Reumert.

Han er formand for Forsikring & Pension, næstformand i Letpension, medlem af bestyrelsen for Bestyrelsesforeningen og PFA Brug Livet Fonden samt medlem af det rådgivende panel Crown Princess Mary Centers Advisory Committee.

Ole Krogh Petersen er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet.

 
Ole Krogh
 
Anders Damgaard

Koncerndirektør (CFO) – Anders Damgaard

Anders Damgaard er koncerndirektør med ansvar for finansområdet.

Anders Damgaard kom til PFA den 1. december 2014 fra en stilling som vicedirektør og Global Head of Corporate and Institutional Banking i Danske Bank. Før sin ansættelse i Danske Bank var Anders Damgaard adjunkt i Finansiering på Odense Universitet.

Anders Damgaard er bestyrelsesmedlem i Finansforeningen, PFA Asset Management og PFA Kapitalforening samt medlem af advisory board til uddannelsen MSc in Advanced Economics and Finance hos Copenhagen Business School samt CFO-Forum hos Forsikring & Pension.

Anders Damgaard er cand.scient.oecon fra Aarhus Universitet og har derudover en Ph.D. grad i Finansiering.

Koncerndirektør (CCO) – Camilla Holm

Camilla Holm er koncerndirektør med ansvar for det kommercielle område. 

Camilla Holm kom til PFA den 1. juli 2021 fra stillingen som adm. direktør, CEO, i Totalkredit. Her har hun også været underdirektør med ansvar for Partnerudvikling. Inden da var Camilla underdirektør i kapitalforvaltningsområdet hos Nykredit. Før sin ansættelse i Nykredit-koncernen var Camilla managementkonsulent hos McKinsey & Co. samt Deloitte, hvor hun bl.a. var ansvarlig for Deloittes strategiafdeling.

Camilla Holm er medlem af bestyrelsen i Letpension og Forsikringsakademiet samt medlem  af udvalget i Forsikring & Pension; Pensionsdirektørforum.

Camilla Holm er cand. oecon fra Aarhus Universitet.

 
Camilla Holm
 
Kasper Lorenzen

Koncerndirektør (CIO) – Kasper Ahrndt Lorenzen

Kasper Ahrndt Lorenzen er koncerndirektør med ansvar for investeringsområdet. 

Kasper Ahrndt Lorenzen kom til PFA fra en stilling som fondsdirektør i ATP, hvor han var ansat i 11 år. Før sin ansættelse i ATP var Kasper Ahrndt Lorenzen ansat i Nordea og før Nordea i PFA.

Kasper Ahrndt Lorenzen er formand for bestyrelsen for hhv. PFA Asset Management og PFA Kapitalforening samt medlem af Avisory Board og Investor Board i IFU SDG Fond I og IFU SDG Fond II, Investeringskomitéen i Copenhagen Infrastructure III K/S og Copenhagen Infrastructure IV K/S samt Investeringsdirektørforum i Forsikring & Pension.

Kasper Ahrndt Lorenzen er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og har også studeret finansiering og statistik på amerikanske Cornell University.

Koncerndirektør (COO) – Morten Winther Hansen

Morten Winther Hansen er koncerndirektør med ansvar for drifts- og udviklingsområdet.

Han blev ansat i PFA som studentermedhjælper som 21-årig i 1998, og han har siden været ansat i PFA. I PFA har han både arbejdet som aktuarstuderende, aktuar, områdechef og senest som direktør for produkter og procesledelse.

Morten Winther Hansen er medlem af bestyrelsen i PensionsInfo. 

Morten Winther Hansen er uddannet aktuar, Cand.Act, fra Københavns Universitet og har også en Master i softwareudvikling fra IT Universitet i København.

 

Øvrig ledelse

  • Jesper Steensen, direktør, Erhverv
  • Sara Guldberg Lorentzen, direktør, Privatkunder
  • Stine Breiner Andersen, direktør, Produkter, Data & Kundeservice
  • Jens Gammelmark, direktør, Udvikling
  • Martin Vedelsby, direktør, IT
  • Anders Engkjær Sørensen, direktør, Sundhed
  • Jacob Carlsen, direktør, Aktuariat & Regnskab
  • Camilla Lundin Overbeck, direktør, Økonomi & Kontraktstyring
  • Dorthe Bundgaard, direktør, Jura
  • Sandie Thygesen Griepentrog, direktør, Compliance & Risikostyring
  • Tim Smidemann, direktør, Kommunikation, Samfundsansvar & Marketing
  • Pia Irene Andreasen, direktør, HR

Sådan sikrer PFA en kompetent bestyrelse

Bestyrelserne i PFA-koncernen skal være kompetente og have de nødvendige kvalifikationer og kompetencer. Dette reguleres bl.a. i en mangfoldighedspolitik, som beskriver, hvordan selskabet vil sikre mangfoldighed i bestyrelsen, samt at bestyrelsen er kompetent til at varetage opgaverne nu og på sigt.

Der foretages årligt en bestyrelsesevaluering, som er baseret på selskabets forretningsmodel og dermed forbundne risici og indeholder en vurdering af de resultater, bestyrelsen har opnået. I forbindelse med evalueringen vurderes endvidere bestyrelsesarbejdets tilrettelæggelse, samt om bestyrelsens medlemmer samlet set har en tilstrækkelig kollektiv viden, faglige kompetencer og erfaring til at kunne forstå selskabets aktiviteter, herunder de største risici, og sikre en forsvarlig drift af selskabet. På baggrund af bestyrelsesevalueringens resultat fastlægger bestyrelsen de eventuelle fornødne initiativer med henblik på at sikre, at der til enhver tid er de tilstrækkelige kompetencer og diversitet tilstede blandt bestyrelsens medlemmer. Viser evalueringen, at der er behov for at styrke bestyrelsens og/eller direktionens samlede kompetencer, afsættes de fornødne ressourcer til uddannelse m.v.

Det vurderes endvidere løbende og efter behov, om ændringer i selskabets forretningsmodel eller risikoprofil giver anledning til at supplere bestyrelsens og/eller direktionens kvalifikationer. Der afsættes via selskabets uddannelsesbudget de nødvendige personalemæssige og økonomiske ressourcer til introduktions- og efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og direktionen. Nye bestyrelsesmedlemmer tilbydes et internt uddannelsesforløb, der er afpasset selskabets forretningsmodel og kompleksitet.