I PFA ønsker vi at bidrage til, at flest muligt blandt vores ca. 1,3 millioner kunder – og dermed en stor del af danskerne – får et godt seniorliv. Alt for mange seniorer oplever økonomisk utryghed, og for rigtig mange er selve overgangen fra arbejde til pension rigtig svær. Samtidig er det danske samfund udfordret af mangel på arbejdskraft og stigende pres på vores velfærd – et pres, som vil blive øget i takt med, at der bliver flere ældre. I PFA ønsker vi at bidrage til øget økonomisk tryghed, godt helbred, attraktive boligformer samt støtte og rådgive seniorer om planlægning af senkarrieren og – for dem som ønsker det – forlænge arbejdslivet. Samtidig er vi et supplement til det offentlige med friplejehjem og mulighed for sundhed og omsorg.
Målet er at være det bedste sted for vores kunder at gå og være på pension, samtidig med at vi bidrager til at imødekomme manglen på arbejdskraft gennem en mere glidende overgang fra arbejdslivet til pension og den stigende efterspørgsel efter velfærdsløsninger.
Ambitioner
Mere end 75.000 seniorer vil hvert år modtage rådgivning om pension og forsikring.
Mere end 200 virksomheder og organisationer vil hvert år modtage rådgivning om senkarriere.
Mindst 2,5 mia. kr. investeret i seniorboliger og friplejehjem i 2030.
Rigtig mange seniorer ønsker at bidrage til samfundet, beholde deres
netværk og være en del af fællesskabet på arbejdspladsen
efter, at de har nået pensionsalderen. Men det kræver fleksible
løsninger, planlægning og ikke mindst en indsats fra alle parter.
Derfor har PFA udviklet ”En dansk kvalitetsstandard for senkarrieren”,
og vi tilbyder rådgivning om senkarriere til både virksomheder,
organisationer og den enkelte medarbejder. Det er en indsats med et stort
potentiale.
En analyse fra 2023 viser, at hvis blot en fjerdedel af seniorerne bliver to år
ekstra på arbejdsmarkedet og arbejder 25 timer om ugen, vil det betyde en
udvidelse af arbejdsstyrken med 11.000 fuldtidsansatte. Hertil kommer de måske
endnu vigtigere psykiske og sociale gevinster i form af mere livsglæde, en
meningsfuld senkarriere og en mere glidende overgang til pension for dem, der
ønsker at fortsætte på arbejdsmarkedet. Samtidig giver et
længere arbejdsliv et styrket økonomisk fundament, når
seniormedarbejder trækker sig endeligt tilbage.
En god senior- og pensionsøkonomi kræver planlægning og
optimering, og derfor har PFA’s kunder mulighed for at få
seniorrådgivning, hvor en eventuel partner også kan deltage, så
man kan få rådgivning om hele husstandens økonomi. Det er nemt at
få overblik på Mit PFA, og som noget nyt har vi oprettet en
seniorrådgivningslinje med rådgivere med særlige
seniorkompetencer.
Det er ambitionen, at vores rådgivning bidrager til at
gøre skiftet fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen og udsigten til
en ny dagligdag lettere for de mange tusindende danskere som hvert år skal
igennem det.
Der er stigende mangel på plejehjemspladser i Danmark. Vi udvikler nye
boligtilbud til seniorer, som fremmer fællesskabet, og PFA har investeret i
senior- og plejeboliger på tværs af landet, herunder to
seniorbofællesskaber i Odense og Sønderborg. PFA har i den forbindelse
etableret et samarbejde med OK-Fonden om opførelsen af ti friplejehjem, hvor
to allerede er etableret i Gilleleje og Himmelev. Derudover vil kunderne snart have
mulighed for at skrive sig op til Seniorbolig Plus i Slagelse, der er seniorboliger
med mulighed for at købe ekstra hjælp i hverdagen. Alt sammen med
henblik på at skabe trygge rammer for seniortilværelsen og
tilføre flere plejehjemspladser.
PFA’s seniorboliger er bygget efter en særligt udviklet
seniorboligstandard med 46 anbefalinger om alt lige fra niveaufrie adgange, til
badeværelsesstørrelser, god belysning ved indgangspartier og meget
andet, som bidrager til, at der bliver bygget boliger, hvor man trygt kan blive i
eget hjem så længe som muligt på trods af et stigende plejebehov.
Se videoen om vores nye boligformer til den 3. alder
Samarbejder og partnerskaber
PFA prioriterer at deltage i råd og netværk for at udveksle viden om samfundsansvar og sætte fokus på seniorer og velfærd. Udover uformel dialog med en række forskellige aktører og interessenter har vi engageret os i følgende:
OK-fonden
Ældre Sagen
Medlem af velfærdsrådet
Er en del af Advisory Board for SeniorArbejdsLiv (Aalborg Univesitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Team Arbejdsliv og Trygfonden)