Prøv teorien af i praksis
Prøv teorien af i praksis
Som finanselev i PFA får du det bedste fra begge verdener: Du kombinerer skole og arbejde, og så får du lov til at omsætte det, du lærer i klasselokalet, direkte til hverdagen. De fleste af dine timer tilbringer du i vores rådgivningscenter, hvor du hjælper kunder med alt fra pensionsopsparing til forsikringer. Du bliver gradvist mere selvkørende, men aldrig alene. Du er omgivet af dygtige, omsorgsfulde kollegaer, der hepper på dig og sørger for, at du får den bedste start.
Den bedste begyndelse på din karriere
Du begynder sammen med andre elever, så du får et hold at følges med fra starten. Sammen opbygger I et fællesskab, hvor der er plads til både grin, læring og spørgsmål. Du får også en mentor, som står klar med sparring og støtte hele vejen. I dit opstartsforløb lærer du vores systemer at kende, får styr på kommunikationen med kunderne og bliver undervist i de pensionsfaglige emner, du også møder på skolen. På den måde får du præcis den ballast, du skal bruge for at skabe tryghed for kunderne og for dig selv.
Dine muligheder bagefter
Når du er færdiguddannet, kan du søge ind som kunderådgiver i PFA. Men du kan også bruge uddannelsen som springbræt til andre sider af den finansielle verden. Uanset hvad du drømmer om, står der mange døre åbne både her hos os og uden for PFA. For du går herfra med erfaringer, mennesker og kompetencer, der rykker dig langt. Fremtiden er jo noget, vi skal glæde os til. Og her får du chancen for at forme din.