Hop til indhold

Ledige stillinger i PFA

Ledige stillinger i PFA

Ledige stillinger

  • Stilling
    Ansøgningsfrist
    Læs mere
  • Ansøgningsfrist: 04/10/2026

    Læs mere

    “Som studentermedhjælper i Kultur & Kollegaer tør vi godt love et sjovt og lærerigt studiejob. Du får en bred rolle og understøtter vores daglige arbejde med bl.a. læring og udvikling. Du bliver også en del af arbejdet med at understøtte PFA’s digitale transformation og bidrager til adoptionen af forskellige AI- og Microsoft-værktøjer,” siger Karina Spiermann, chef for Kultur & Kollegaer. 
    04/10/2026
  • Ansøgningsfrist: 06/10/2026

    Læs mere

    ”Er du en dygtig stud.jur. eller stud.merc.jur.? Vil du gribe muligheden for at udvikle din juridiske værktøjskasse inden for både noterede og unoterede investeringer? Så tøv ikke med at skrive til os. Du er måske den studentermedarbejder, som vi søger til investeringsafdelingen i PFA,” siger Head of Legal – Investments, Ulrik Lindow Sørensen.  
    06/10/2026
  • Ansøgningsfrist: 12/10/2026

    Læs mere

    "Noget af det, jeg er mest stolt af, er den kultur, vi har skabt sammen. Her løfter vi i flok, deler vores viden og hjælper hinanden med sager, der har stor betydning for kundernes liv. Det giver bedre løsninger for kunderne og et fællesskab, som gør, at det er en fornøjelse at gå på arbejde.", siger Jakob Medhus Therkildsen, leder af Skadeteam 3.
    12/10/2026
  • Ansøgningsfrist: 15/10/2026

    Læs mere

    "Vi har et spændende studiejob til dig, der vil lære en masse om CRM, marketing automation, kundedata og digital kundedialog. Oveni hatten får du et fantastisk team med et godt fællesskab og mange muligheder for at arbejde på tværs af PFA," siger Anders Drost-Niemann, leder for Kundedialog i PFA. 
    15/10/2026
  • Ansøgningsfrist: 15/11/2026

    Læs mere

    Bliv skarp på kunder, rådgivning og din egen udvikling
    15/11/2026

Ansættelsesprocessen i PFA

En ordentlig ansættelsesproces er vigtig for, at vi får et godt indtryk af hinanden. Dit CV er vores første indtryk af dig, og vi behandler det fortroligt. Lederen, der skal ansætte, gennemgår alle ansøgninger og kontakter dig, hvis du inviteres til en samtale. Hvis du ikke bliver inviteret videre i processen, får du et afslag pr. mail.

Vi beder om, at du kun søger ledige stillinger via linket i jobannoncen. Så kan vi nemlig passe godt på dine data og sikre dig den mest effektive behandling af din ansøgning.  

 

Den indledende samtale

I den indledende samtale møder du den rekrutterende leder og ofte også en medarbejder fra det team, du søger job i. Under samtalen får du mere at vide om jobbet og om PFA som virksomhed og arbejdsplads. Vi spørger også ind til din motivation for at søge jobbet. Og vi stiller skarpt på, hvad du brænder for, og hvordan dine erfaringer og kompetencer passer til jobbet.

Efter samtalen tager lederen stilling til, om du skal videre til en uddybende samtale. Hvis du ikke bliver kaldt til den uddybende samtale, får du et mundtligt afslag fra lederen.  

 

Den uddybende samtale og tests

Formålet med den uddybende samtale er at få et bredere og mere detaljeret billede af dig som person og potentiel medarbejder. Inden samtalen får du tilsendt link til test, som du besvarer online. Personlighedstesten giver et godt billede af din motivation og kompetencer i en arbejdsmæssig sammenhæng. Tilbagemeldingen foregår som en dialog mellem dig og en certificeret HR-konsulent. Fokus er på matchet mellem det ledige job og dine kompetencer.

Lederen er også til stede under samtalen, og her kan både du og lederen få svar på de eventuelle spørgsmål, der kan være dukket op efter den indledende samtale. 

 

Reference og straffeattest

Inden vi beslutter, om du bliver ansat, tager vi reference hos en af dine tidligere arbejdsgivere. Det sker efter aftale med dig.

Ved nogle ansættelser er PFA forpligtiget til at se straffeattest eller kørekort som en del af ansættelsesprocessen. Du vil blive bedt om at medbringe dette til fremvisning ved den uddybende samtale i de tilfælde, hvor det er relevant. PFA beholder selvfølgelig ikke kopi af dokumenterne.  

Mundtlig besked om afgørelsen

Når vi har truffet den endelige afgørelse, får du mundtlig besked, uanset om du får jobbet eller ej.   

Mangfoldighed

I PFA arbejder vi aktivt på at fremme en mangfoldig og inkluderende kultur. Derfor håber vi at modtage ansøgninger fra mange forskellige personligheder, så vores nye kollegaer også kan være med til at udvikle en arbejdsplads, hvor alle er respekterede og trives.

Opret en personlig jobagent

Her kan du oprette din personlige jobagent, så du bliver orienteret som den første, når vi opslår nye stillinger, der matcher dine ønsker og kompetencer.

PFA HR modtager ikke uopfordrede ansøgninger, men vi anbefaler, at du opretter en jobagent. På den måde bliver du holdt opdateret om relevante stillinger, når de opslås. Tak for interessen!