Er PFA Traditionel det rigtige for dig?

Hvis du har din pensionsordning i PFA Traditionel, bør du overveje, om det stadig er den rigtige løsning for dig.

Opsparing i PFA Traditionel

I PFA Traditionel er din opsparing investeret i gennemsnitsrente, hvilket giver en stabil forrentning. De lave renteniveauer og øget regulering har betydet et lavere afkast, og du bør derfor overveje, om det stadig er den rigtige løsning for dig, eller om din opsparing i stedet skal investeres i markedsrente.

I PFA Traditionel er du sikret en minimumsudbetaling. Vælger du at skifte til markedsrente i PFA Plus, bortfalder minimumsudbetalingen, og dine fremtidige udbetalinger vil afhænge af afkastet på de finansielle markeder.

Læs mere om forskellen på PFA Traditionel og PFA Plus

Mulighed for et højere afkast i PFA Plus

Du kan vælge mellem fire investeringsprofiler, som varierer i forhold til graden af risiko og muligheden for afkast. Jo større risiko, du er villig til at løbe, des større er potentialet for at få et højt afkast.

Se dit afkast på Mit PFA 

I markedsrente følger afkastet udviklingen på de finansielle markeder, og du får løbende det fulde afkast ind på din opsparing med det samme. Sådan er det ikke i gennemsnitsrente. Her udjævnes afkastet over en årrække, så du får en stabil rente i både gode og dårlige år, og du er altid sikret en mindsteudbetaling.

Læs mere om investering i PFA Plus

Der er selvfølgelig ingen, som med sikkerhed kan vide, hvordan finansmarkederne vil udvikle sig. Når det er sagt, så vurderer PFA generelt, at det er lettere at skabe afkast i markedsrente end i gennemsnitsrente, da PFA har større investeringsfrihed i markedsrente”, siger Carsten Holdum, forbrugerøkonom og kundetillidsmand i PFA

Du har mulighed for at få et overførselstillæg, hvis du overfører din opsparing til PFA Plus

Du er ikke sikret en mindsteudbetaling i markedsrente. Hvis du efterfølgende overfører din opsparing fra PFA Traditionel til PFA Plus, kan der ofte frigives penge til et individuelt beregnet overførselstillæg til din pensionsopsparing. Tillægget udgør sammen med din opsparing den samlede økonomiske værdi af din pensionsopsparing på overførselstidspunktet.

Overførselstillægget er et engangsbeløb, som bliver overført til din opsparing i PFA Plus. Du har mulighed for at se størrelsen på dit overførselstillæg og overføre din opsparing på mitpfa.dk, når din ordning i PFA Plus er oprettet. Overførselstillægget genberegnes i slutningen af hver måned ud fra de aktuelle markedsforhold mv. i overensstemmelse med regler fra Finanstilsynet.

Du kan se størrelsen på dit overførselstillæg og overføre din opsparing til PFA Plus på Mit PFA. På nogle ordninger tilbyder vi dog kun overførsler i visse perioder. Bemærk også, at PFA til enhver tid kan lukke for muligheden for at overføre med overførselstillæg.

Få rådgivning

PFA anbefaler, at du booker en rådgivningssamtale for at få overblik over hvilken løsning, der er den bedste for dig.

Book rådgivning online eller ring til PFA på 39 17 60 19.