Novo Nordisk pensionsordning i PFA

Novo Nordisk mener, det er vigtigt, at medarbejderne i Novo Nordisk har råd til at leve livet efter arbejdslivet. Derfor får du som en del af din ansættelse en pensionsordning, som sikrer, at du er økonomisk sikret, når du skal på pension, og hvis du bliver syg eller komme til skade.

Indbetaling til din pensionsordning

Din pensionsordning består af en forsikringspakke og en opsparing. Novo Nordisk betaler 10 procent af din løn til pensionsordningen, og du skal selv indbetale 5 procent. Derudover betaler Novo Nordisk for forsikringerne PFA Liv (inkl. børnepension), PFA Kritisk sygdom og  PFA Helbredssikring.

Din investeringsprofil skal matche dine ønsker til afkast og risiko

Din opsparing er i PFA Plus med markedsrente, hvor afkastet følger markedet eller PFA Traditionel med gennemsnitsrente.

Hvis din opsparing er i PFA Plus med markedsrente, har du har som udgangspunkt investeringsprofil B. Du kan derudover vælge at hele eller en del af din opsparing skal investeres med ekstra fokus på klimavenlige investeringer i PFA Klima Plus. På Mit PFA kan du finde investeringsguiden, som giver dig et overblik over hvilken investeringsprofil, der matcher dine ønsker til afkast, risiko og præferencer i forhold til fokus på klima. Her kan du også uden ekstra omkostninger ændre din investeringsprofil til investeringsprofil A eller C. Du kan vælge at placere din egen andel af indbetalingen samt eventuel frivillig indbetaling i investeringsprofil D, som har den højeste risiko eller Du Investerer, hvor du selv kan vælge, hvilke fonde din opsparing skal investeres i.

Brug investeringsguiden på Mit PFA ›

Sparer du nok op?

Hvilken pensionisttilværelse drømmer du om? Og sparer du nok op til at kunne realisere dine drømme? Pensionsplanen på Mit PFA kan give dig nogle af svarene. Her finder du bl.a. dit Pensionstal, der er et udtryk for hvor stor en andel af din nuværende indtægt, som du vil have til rådighed, når du går på pension.

Har du eksempelvis et Pensionstal på 80, betyder det, at du vil have ca. 80 procent af din nuværende månedlige løn efter skat til rådighed i 20 år, når du går på pension.

Se dit Pensionstal på Mit PFA ›

Tilpas dine forsikringer, så de passer til dine og familiens behov

Du får som udgangspunkt en forsikringspakke med basisdækninger, som kan tilpasses dine og familiens behov. På Mit PFA kan du se dine aktuelle forsikringsdækninger, og hvis du udfylder lidt oplysninger om dig selv, kan du få en anbefaling til hvilke forsikringsdækninger, der vil matche dine og familiens behov. Du kan også indhente informationer fra PensionsInfo og få en samlet anbefaling.

Se de anbefalede forsikringsdækninger på Mit PFA ›

Book en rådgivningssamtale

PFA anbefaler, at du løbende kigger din pensionsordning igennem og tjekker, om den stadig passer til dit liv og dine behov. Passer dine forsikringsdækninger stadig til dine og familiens behov? Afspejler din investeringsprofil dine ønsker til afkast og risiko?

Du bestemmer selv, om du vil rådgives på din lokation eller få webrådgivning. Rådgivning på din arbejdsplads foregår i dagtimerne. Webrådgivning har det samme indhold og benytter de samme skærmbilleder, men foregår via Microsoft Teams. Denne rådgivningsform giver større fleksibilitet og mulighed for rådgivning derhjemme med eventuel deltagelse af ægtefælle eller samlever.

Book en rådgivningssamtale ›

Få overblik på Mit PFA

Når du har modtaget din pensionsoversigt, har du adgang til Mit PFA, hvor du bl.a. kan følge din opsparing og afkast samt planlægge din fremtidige økonomi. På Mit PFA kan du løbende få prioriterede anbefalinger til at tilpasse din pensionsordning. Anbefalingerne er markeret med rød, gul eller grøn og prioriteret ud fra, hvor meget dine forsikringsdækninger eller investeringsprofil afviger fra PFA’s anbefalinger, samt hvor vigtig anbefalingen er i forhold til din alder og livssituation.

Gå ind på Mit PFA med din smartphone, tablet eller computer. Første gang du logger på, skal du bruge dit NemID eller MitID.  

Log på Mit PFA  ›