After Before

Velkommen hjem på arbejdspladsen

Når du og dine kolleger vender tilbage til arbejdspladsen, er der både glæde og begejstring, men for nogle også utryghed og bekymring. Så hvordan kan I alle vende tilbage til en tryg, ny hverdag efter en situation ingen af os har prøvet før?
Vi er klar med gode råd og inspiration til dig som leder, HR-ansvarlig eller medarbejder.

Hent inspiration i vores webinarer

Vi har afholdt forskellige webinarer om at sikre den bedst mulige tilbagevenden til den fysiske arbejdsplads i overgangen fra hjemmearbejde. Se med og hent inspiration.

Til dig, der arbejder med HR

Få inspiration til, hvordan du sammen med lederne og organisationen kan være med til at sætte fokus på de faktorer, der kan virke beskyttende og bidrage til, at alle kan vende godt og trygt tilbage. 

Webinaret handler om:

  • Risikofaktorer i arbejdsmiljøet
  • Kommunikation og forventningsafstemning
  • Sunde relationer og psykologisk tryghed
 
Til dig, der er leder

Hør, hvordan nedlukning og isolation gennem længere tid kan påvirke os og bliv klogere på din rolle til at skabe læring og udvikling, som du og dit team kan tage med videre i hverdagen. 

Webinaret handler om:

  • Risikofaktorer i arbejdsmiljøet
  • Stressreaktioner i en pandemi 
  • Forebyggelse og håndtering af mentale senfølger
Til dig, der er medarbejder

Få inspiration til, hvordan du kan bidrage til at sikre trivsel og balance hos dig selv og dine kolleger, når du kommer tilbage på arbejdspladsen.

    
Webinaret handler om:

  • Stressreaktioner i en pandemi
  • ’Genoptræning’ af dit nervesystem
  • Mentale senfølger, trivsel og balance

Få gode råd til den kommende tid

Guide: Nye opgaver til dig som leder

Som leder står du overfor nye ledelsesopgaver, som både handler om at få medarbejdere godt og trygt tilbage og skabe klare linjer og gode arbejdsrutiner. Vi har lavet en guide med række gode råd til dig.

Der er givetvis fortsat begrænsninger på, hvem og hvor mange medarbejdere, der kan komme på arbejde - selvom det går den rigtige vej, og I kan forvente, at flere og flere medarbejdere kan komme tilbage fysisk på arbejdspladsen. Nogle medarbejdere vil være hurtigt i gang, mens andre skal have mere tid til at indstille sig og ’tune ind’ både fysisk og mentalt ...

Læs mereSe mindre

Som leder har du en opgave i at sørge for, at der ikke opstår usikkerhed eller unødig bekymring blandt dine medarbejdere. Du skal forholde dig til, hvordan du kan imødekomme en delvis og senere en fuld genåbning samtidig med, at du forholder dig til Sundhedsstyrelsen og din virksomheds retningslinjer for fortsat at holde smitten nede.

Samtidig står du foran at skulle lede medarbejdere, som de sidste mange måneder har haft vidt forskellige arbejdsbetingelser, opgaver og ikke mindst private situationer. Dit bedste udgangspunkt er derfor at yde en så individuel og situationsbestemt ledelsesstil som muligt.

Her er en række gode råd:
Snak med dine medarbejdere om deres bekymringer og oplevelser – så I  sammen kan finde tryghed i genåbningen
Giv dig tid til egne refleksioner – så du kan finde din ledelsesvej
Skab trygge rammer – så medarbejderne føler sig trygge
Bevar roen – så du viser, der er styr på det
Tag ansvar – så det er dig, der viser vejen
Træd et skridt op på stigen – så du kan bevare overblikket i en svær tid
Uddeleger opgaver – så du har tid til at være en god leder
Vær tilgængelig – så dine medarbejdere ved, de kan regne med dig
Hold øje med dig selv – så du kan balancere egne ressourcer og grænser 

 

Guide: Sådan bliver det lettere at vende tilbage

Ligesom det er med at arbejde hjemme, kan der være stor forskel på, hvordan vi har det med at vende tilbage til arbejdspladsen. Det er vigtigt at give plads til alle situationer og reaktioner, og derfor har vi lavet denne guide med gode råd til dig som medarbejder.

For mange kan tanken om at vende tilbage til arbejdet give bekymringer. For nogle er det tanken om smittefare, om at være i selve bygningen og om at bruge fælles køkkenområder, overfyldte elevatorer eller deltage i fysiske møder. For andre kan tanken om mere transport, mindre egen-tid, flere forstyrrelser, støj, flere mennesker omkring en eller følelsen af at hænge i en tidstråd være grund til bekymring ... 

Læs mereSe mindre

Du og dine kolleger kommer helt sikkert med vidt forskellige erfaringer fra det sidste år, og der skal derfor være plads til – og forståelse for alles situationer og reaktioner i den næste tid.

Her er en række gode råd til, hvordan du som medarbejder selv kan skabe gode og trygge betingelser for en god tilbagevenden til arbejdspladsen. Guiden kan bruges som inspiration til at tale om den vigtige rolle, man hver især spiller, for at alle kan vende tilbage til en tryg hverdag.
  
Her er en række gode råd:

Forbered dig på genåbningen med familien – så I sammen får styr på rutinerne igen
Spørg om politikken for genåbningen – så du får ro i maven og ved, hvad du kan regne med
Tal med dine kolleger – så I alle får delt jeres erfaringer
Tag dig god tid til at starte op – så du kan vænne dig til den nye situation
Bevar din indre ro – så bekymringerne ikke overmander dig
Beslut dig for, at det bliver godt – så er du allerede et godt skridt på vej
Brug nedlukningen konstruktivt – så kan du måske genbruge metoder, der gav god mening
Vis tillid – så bidrager du med god energi
Tal ofte med din leder – så I kan lægge planer med en god og åben dialog
Prøv at fejre de små ting – så du kommer godt fra start med god energi

    
Har du lyst til at høre mere om, hvordan PFA kan hjælpe i forhold til at sikre et sundt arbejdsliv eller i forhold til Corona-situationen og den forestående genåbning af arbejdspladserne, er du meget velkommen til at kontakte Strategisk Sundhed & Forebyggelse her.

Gratis psykologisk rådgivningslinje

Er du PFA-kunde, kan du som HR, leder eller tillidsrepræsentant få gratis telefonisk rådgivning. Rådgivningen er fokuseret på, hvordan I kan understøtte medarbejdernes mentale sundhed, trivsel og motivation, så alle kan komme godt tilbage på den fysiske arbejdsplads. 

Hvis du ønsker at benytte vores psykologiske rådgivningslinje, skal du udfylde nedenstående kontaktformular. Så sender vi dig yderligere information.

Du kan få rådgivning om:

  • Psykologisk og social ’genoptræning’
  • Krise- og belastningsreaktioner efter lang tids isolation
  • Betydningen af egen trivsel og balance
  • Tiltag til at skabe psykologisk tryghed og balance 
  • Distanceledelse og hjemmearbejde