Grøn omstilling

Vi er investeret i den grønne omstilling

Temperaturrekorder, voldsomme vejrfænomener og det store tab af natur peger i samme retning: Kloden er under pres. Som et pensionsselskab – der tilmed er et af Europas største – arbejder vi hver dag for at skabe de bedst mulige rammer for vores kunders liv her og nu, og når de engang skal på pension. Derfor er indsatsen mod klimaforandringer vigtig for os. Vi sætter handling bag ambitionerne ved at investere betydeligt i grønne løsninger og skubbe på for en ansvarlig udvikling i de selskaber, som vi investerer i.

I vores arbejde med den grønne omstilling skal vi både bidrage til den økonomiske tryghed for vores kunder gennem langsigtede og konkurrencedygtige afkast og samtidig arbejde for at minimere risici og afbøde de værste konsekvenser af klimaforandringerne og biodiversitetskrisen for mennesker, dyr og natur.

Ambitioner

 

Netto-nul CO2-udledning fra samlede investeringer senest i 2050. 29 % reduktion i 2025.1

 

Netto-nul CO2-udledning fra PFA Klima Plus-produkterne senest i 2025 og CO2-negativ senest i 2030.

 

Godkendte klimamål efter Science Based Targets initative (SBTi) senest i 2026.2

 

Klimadialog med minimum 50 af de største drivhusgasudledere i porteføljen i senest 2025.3 

 

Ambitionen er sat efter anbefalingerne fra Net-Zero Asset Owner Alliance (NZAOA) med basisår i 2019.
PFA har tilsluttet sig Science Based Targets initiative (SBTi) februar 2024.
3
Blandt andet om tilslutning til Science Based Targets initiative.

Udvalgte indsatser

Den grønne omstilling kræver kapital. Derfor har vi i PFA over de seneste år blandt andet investeret betydeligt i havvindmølleparker, solceller og innovativt byggeri som eksempelvis TRÆ-projektet i Aarhus. Vi er også investeret i grønne obligationer, skov og selskaber, som arbejder med genanvendelse og cirkulær økonomi. Og vi arbejder målrettet på at nedbringe miljø- og klimaaftrykket fra vores ejendomsportefølje, der er blandt landets største. Det gør vi samtidig med, at vores investeringer bidrager til danskernes økonomiske tryghed gennem langsigtede og konkurrencedygtige afkast.  

Se kort video om TRÆ-projektet:

 

I PFA gør vi brug af vores ejerandel, netværk og ekspertise, når vi skubber på for en ansvarlig udvikling i selskaber, som vi investerer i. Det sker gennem dialog, aktiv deltagelse og afstemninger på generalforsamlinger hos nogle af verdens største virksomheder. Med ca. 600 milliarder kroner under forvaltning og stærke partnerskaber med ligesindede investorer engagerer vi os aktivt i at accelerere den grønne omstilling.
 
Vores engagementet sker blandt andet gennem to internationale investorinitiativer Climate Action 100+ og Nature Action 100. Vi udelukker ikke frasalg og eksklusioner, hvis mulighederne for dialog er udtømte, og risici forbundet med investeringen derfor vurderes for høje, eller hvis selskaberne bryder med vores politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab. Men transformation af de mest CO2-udledende virksomheder er helt afgørende, hvis vi som samfund skal lykkes med den grønne omstilling og nå de ambitiøse målsætninger i Paris-aftalen.  
Læs mere om:
I PFA arbejder vi systematisk med at nedbringe CO2-aftrykket fra vores investeringer, og vi har sat klare mål for, hvor hurtigt det skal gå. Faktisk har vi allerede overgået vores mål for CO2-reduktion frem mod 2025 om at nedbringe vores udledninger med 29 procent sammenholdt med 2019. Ambitionen er sat på linje med anbefalingerne fra Net-Zero Asset Owner Alliance, og vi har tilsluttet os Science Based Target initiative. Vi er forpligtet til at skabe det bedst mulige afkast til vores kunder, samtidig med at vi arbejder for at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Reduktionen er indtil nu i stort omfang sket ved at justere og optimere vores portefølje eksempelvis gennem frasalg af selskaber, hvor vi har vurderet, at vores indsatser i form af aktivt selskab ikke kunne rykke selskaberne. Frasalg kan gøre den enkelte portefølje grønnere, men løser ikke de globale udfordringer. Selskaber, som PFA investerer i, skal på tværs af sektorer nedbringe udledningen af drivhusgasser for, at det har betydning for realøkonomien og verden omkring os. Derfor arbejder vi i PFA for at få selskaber til at forpligte sig til omstilling og sikre reel fremdrift.   
Læs mere om:
 
PFA ser med alvor på tabet af biodiversitet og økosystemer verden over. Vi ønsker at sikre vores kunder et godt afkast på ansvarlig vis og samtidig tage hensyn til beskyttelse af natur og biodiversitet i vores investeringer. Der er vores klare udgangspunkt, at manglende hensyn til biodiversitet kan skade selskabernes langsigtede værdiskabelse, hvorfor risici relateret til tab af biodiversitet også er investeringsrisici.
Læs mere om:
 
Vi tror på, at virksomheder, som viser hensyn til deres omverden og bidrager til at finde løsninger på nogle af verdens problemer, vil klare sig bedre end virksomheder, der gør det modsatte. Derfor screener vi løbende de virksomheder, vi investerer i, blandt andet for brud på internationale normer, ligesom vi foretager en række analyser på baggrund af klima, miljø og natur samt virksomhedernes arbejde med ledelse og overholdelse af internationale love og konventioner. Jo bedre vi bliver til tage højde for disse forhold – også kaldet ESG-faktorer – i vores investeringer, des bedre muligheder har vi for at skabe gode langsigtede afkast til vores kunder.  
Læs mere om:
 
Samtidig med at PFA har stort fokus på den grønne omstilling og ESG-faktorer i vores generelle pensionsprodukter i PFA Plus, har vores kunder med markedsrente også mulighed for selv at vælge og placere deres opsparing i PFA Klima Plus. Her udleder investeringerne samlet set 60 procent mindre CO2 i gennemsnittet end verdensaktieindekset, og enkelte sektorer som olie, kul og gasproduktion er helt fravalgt. I 2025 er det ambitionen, at alle PFA Klima Plus-produkterne skal være CO2-neutrale, og i 2030 skal de være CO2-negative. I PFA Klima Plus har vi også stort fokus på, at investeringer i den grønne omstilling skal gå hånd i hånd med økonomisk tryghed og attraktive langsigtede afkast, samtidig med at det smallere investeringsunivers med fokus på den grønne omstilling kan give større udsving i afkastet, når der fx sker geopolitiske udviklinger, renterne stiger mv. Det betyder, at der er mulighed for både højere og lavere afkast i perioder sammenlignet med de bredere PFA Plus-produkter.  
Læs mere om:
 

Samarbejder og partnerskaber

PFA prioriterer at deltage i råd og netværk for at udveksle viden om samfundsansvar og sætte fokus på den grønne omstilling. Udover uformel dialog med en række forskellige aktører og interessenter har vi blandt andet engageret os i følgende:
 

  • Medlem af Carbon Disclosure Project – CDP
  • Deltager i Climate Action 100+
  • Deltager i Nature Action 100
  • Medlem af Dansif
  • Medlem af Dansk Erhvervs CSR-netværk
  • Medlem af Forsikring & Pensions SRI-arbejdsgruppe
  • Medlem af Global Real Estate Sustainability Benchmark – GRESB Infrastructure 
  • Medlem af Green Building Council Denmark
  • Medlem af Nordic Engagement Cooperation
  • Medlem af Ocean Plastic Forum
 
  • Medlem af partnerskab for øget biodiversitet i København
  • Underskriver af ”Moving together on nature”
  • Underskriver af Principles for Responsible Investment – PRI
  • Støtte til PRI Advance Initiative’
  • Deltager i finanssektorens klimapartnerskab
  • Medlem af The Institutional Investors Group on Climate Change – IIGCC
  • Medlem af UN Global Compact
  • Medlem af United Nations-convened Net-Zero Asset Owner Alliance 
  • Tilsluttet Science Based Targets initiative (SBTi)
  • Støtte til Science Based Targets Campaign – CDP
  • Tilsluttet Reduction Roadmap

Anden relevant information