PFA Liv

PFA Liv er en livsforsikring, der sikrer dine nærmeste økonomisk, når du dør. PFA anbefaler som udgangspunkt, at din udbetaling fra PFA Liv har et niveau, som sikrer, at din familie kan opretholde levestandarden i op til fire år, når livet skal gå videre uden dig.
Få en præcis anbefaling på Mit PFA.


Hvem skal have pengene udbetalt?

Som udgangspunkt udbetaler vi pengene til dine "nærmeste pårørende", hvis ikke du har aftalt andet med os. Hvis du ønsker, at udbetalingen skal ske til andre, kan du via selvbetjeningen i Mit PFA se dine muligheder for at ændre, hvem der skal være registreret som begunstiget på dine ordninger.

Er du i tvivl om, hvem der får pengene eller har du brug for rådgivning, kan du kontakte os på 70 12 50 00.

Udbetalinger til dine børn (Børnepension)

Mange af vores kunder har mulighed for at vælge en ekstra forsikring – Børnepension – hvor børnene får udbetalt et fast beløb, indtil de når en aftalt alder. Pengene bliver udbetalt, hvis du dør inden en aftalt alder. Udbetalingerne er personlig indkomst for barnet. Vi anbefaler, at du vælger et niveau for udbetalingerne, som er inden for rammerne af dit barns frikort. På den måde undgår barnet at betale skat af udbetalingerne.

PFA kontakter de efterladte efter dødsfald

PFA får automatisk besked fra CPR-registeret ved dødsfald, og vi sender en blanket til boet, som skal udfyldes af de efterladte. Vi sender blanketten med posten, da vi skal bruge dokumentation for, hvem de efterladte er. Når vi har modtaget den udfyldte blanket, kontakter vi de efterladte, hvis der er brug for supplerende oplysninger eller en skifteretsattest.

Er du efterladt, er du altid velkommen til at kontakte os på 70 12 50 00