Hvis du er gift og ikke har oprettet et testamente?
Hvis du er gift og ingen børn har, går hele arven til din ægtefælle. Hvis du er gift, og I har børn, arver din ægtefælle den ene halvdel af din formue, mens den anden halvdel går til dine børn, uanset hvor mange børn du har.
Hvis du ikke er gift og ikke har oprettet et testamente?
Hvis du ikke er gift, er der helt faste regler for, hvem der arver hvad og hvor meget, når du dør. Har du børn eller børnebørn, så går din arv til dem. Hvis du ikke har børn eller børnebørn, vil din arv gå til forældre, søskende eller nevøer, niecer osv.
Dine, mine og vores børn
Hvis I vælger at sikre hinanden mest muligt økonomisk i tilfælde af den enes død, skal I måske samtidig også tage højde for, hvordan jeres børn
skal tilgodeses - især hvis I har børn fra tidligere forhold.
Det kan gøres på mange forskellige måder, og det skal tilpasses jeres individuelle behov og ønsker. Det kan være en god ide at tage en juridisk rådgiver med på råd. Børn fra tidligere forhold kan give anledning til overvejelser, der kræver beslutninger, fx hvis I vil:
- Sidde i uskiftet bo - det kræver samtykke fra børn fra tidligere forhold
- Beskære arven til et barn fra et tidligere forhold, som der fx ikke er kontakt til
- Ligestille børn fra tidligere forhold arvemæssigt med fællesbørn.
Få det fulde overblik i modellen øverst eller videoen til højre, som forklarer, hvem der arver dig.