Du bliver arbejdsløs

Hvis du mister dit arbejde og ikke får et nyt lige med det samme, skal du overveje, hvad der skal ske med din pensionsordning, når din arbejdsgiver ikke længere indbetaler til den.

 

Beslut dig inden for 3 måneder

Du har tre måneder til at bestemme, hvad der skal ske med din pensionsordning, efter indbetalingerne er stoppet. Dine forsikringer fortsætter i denne periode, også selvom du ikke indbetaler.

Hvis du ikke gør noget, bliver din pensionsordning stillet i bero, indtil du vender tilbage på arbejde. Dine forsikringer bliver nedsat eller bortfalder helt efter de tre måneder.

 

Dine muligheder

Du kan fortsætte pensionsordningen ved selv at indbetale.

Du kan beholde dine forsikringer i en periode uden at indbetale. Prisen for forsikringerne bliver trukket i din opsparing eller senere indbetalinger.

 

Hvad kan du gøre?

Kontakt vores rådgivningscenter på 70 12 50 00, hvis du har brug for rådgivning om din situation.