Ændringer i dit privatliv

Din boligsituation ændrer sig

Boligen spiller ofte en stor rolle i budgettet. Derfor indeholder din pensionsordning typisk forsikringer, der gør, at du og din familie kan blive boende, fx ved alvorlig sygdom, hvor din indtægt kan ændre sig meget. For at være dækket optimalt er det en god ide at sørge for, at dine forsikringer passer til dit liv og din livssituation.  

Vigtigt for dig, der står i en ny boligsituation

✔ Forsikringer

✔ Begunstigelse

✔ Testamente

✔ Indbetalinger til pension

 

Hvad skal du huske, når du flytter?

Når du flytter fra én bolig til en anden, og boligudgiften stiger, kan det være, at dine forsikringer skal justeres i forhold til dit nye budget, så du kan blive boende, hvis du er uheldig at blive alvorligt syg eller mister en del af din evne til at arbejde. Hvis du omvendt får penge i hånden, når du flytter, skal du måske overveje at indbetale mere på din pensionsopsparing, så du kan få mere at leve for, når du går på pension.

Flytter du sammen med en?

Hvis du flytter sammen med din partner, kan I sikre hinanden økonomisk, hvis én af jer skulle blive alvorligt syg eller falde bort. Det gør I ved at tjekke, at forsikringerne i jeres pensionsordning passer til jeres liv.

Tag Forsikringsguiden på Mit PFA

Flytter du for dig selv?

Når du flytter for dig selv – uanset om du flytter fra en partner, en sambo eller hjemmefra – så er det en god idé at se på om din pensionsordning passer til din nye situation. Du skal måske tjekke både dit pensionstal og dine forsikringer.

Tjek dit pensionstal på Mit PFA
Tjek dine forsikringer på Mit PFA

Hvis du på et tidspunkt har indsat din tidligere partner som begunstiget, og denne ikke skal have pengene fra din pensionsopsparing ved din død, skal du udfylde en ny begunstigelseserklæring for at sikre udbetalingen til en anden begunstiget. Det sker nemlig ikke automatisk.

Læs om begunstigelse

Kan du blive boende, hvis du bliver alvorligt syg?

Hvis du bliver alvorligt syg, kan et godt økonomisk sikkerhedsnet gøre livet lidt lettere i en svær tid. Alt efter forsikringerne i din pensionsordning kan du få både en engangsudbetaling og løbende udbetalinger fra PFA, og det kan have stor betydning for dig og din familie.

Tag Forsikringsguiden på Mit PFA

Har du valgt de rette begunstigede?

Begunstigelse er en aftale om, hvem PFA skal udbetale eventuelle penge fra din pensionsordning til ved din død. Du kan oftest selv vælge, hvem der skal have pengene eller en del af dem, og derfor er det vigtigt, at du tjekker, at de rette personer er sikret. Det har stor betydning, hvis du bor sammen med en partner både med eller uden børn, for du kan sikre, at de efterladte kan blive boende, hvor I bor i dag.

Læs om begunstigelse

Hvem arver din formue?

Begunstigelse er en aftale om, hvem PFA skal udbetale eventuelle penge fra din pensionsordning til ved din død. Men det er også en god idé at planlægge, hvem der skal arve din øvrige formue. Hvis du er gift, er der en del, der giver sig selv, men det kan hurtigt blive mere komplekst, hvis du ikke er det eller fx har både egne børn og bonusbørn. Beslutningen kan have stor betydning, for den kan bl.a. være med til at sikre, at de efterladte kan blive boende, hvor I bor i dag.

Læs om arv og testamente

Får du penge i hånden, når du sælger?

Får du en god pose penge i hånden, når du sælger din bolig, kan du fx overveje at indbetale mere til din pensionsopsparing. Så kan du måske gå tidligere på pension, eller få udbetalt et større beløb til at forsøde din pensionisttilværelse med, når den tid kommer.

Se, hvad en højere indbetaling betyder for dig

Foretag dine ændringer på Mit PFA

Du kan på Mit PFA selv gå ind og tilpasse din ordning, så den passer til din situation.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til vores rådgivningscenter på 70 12 50 00.