Ved kritisk sygdom kan et økonomisk tilskud hjælpe med at gøre en svær tid lidt lettere. Hvis du er kritisk syg, har du derfor mulighed for at få udbetalt et beløb, og du bestemmer selv, hvad pengene skal bruges til.
Luft i økonomien til hjælp i hverdagen
Bliver du alvorligt syg, er der måske brug for ekstra luft i økonomien for at få en forandret hverdag til at fungere. Her kan et engangsbeløb fx bruges til rengøringshjælp, levering af dagligvarer eller til at rejse lidt væk.
Pleje og hjælpemidler
Kritisk sygdom kan også give udfordringer i hjemmet på grund af dårligere mobilitet. Her kan et kontant beløb også være kærkomment, hvis der er brug for hjælpemidler eller større ændringer i hjemmet.