Friplejehjem for dig og dine nærmeste

I PFA har du en lang række fordele. En af dem er fortrinsret til en bolig, der matcher hvor du er i livet, og nu kan du også skrive dig op til at få en bolig på et friplejehjem. Men det rækker længere end det, for du kan give fortrinsretten videre til din nærmeste familie.

En bolig med ekstra muligheder

Et friplejehjem er et privatejet plejehjem. Plejen på stedet er omfattet af de samme regler som de kommunale plejehjem, og også her kræver det visitation fra kommunen at få tildelt en bolig. Du kan frit vælge et friplejehjem i hele Danmark. Denne valgfrihed giver mulighed for eksempelvis at vælge en bestemt type pleje, en høj kvalitet og et sted, der nærer stor omsorg for beboerne. Der kan også være et ønske om at bo i grønne og inspirerende områder eller være tæt på familie og venner.

Friplejehjem Bavne Ager, Gilleleje

Vælg det vigtige for dig

Netop valgfriheden er kendetegnet for et friplejehjem, for udover adresse og beliggenhed kan du tilkøbe services, der giver ekstra værdi i hverdagen. Det kan være hjælp til praktiske opgaver, ledsagelse, pasning af kæledyr, velvære-tilbud, tilkøb af mad til familiesammenkomster og meget andet. De forskellige muligheder varierer fra sted til sted og bliver hele tiden flere. Som kunde i PFA kan du tilkøbe services til en særlig god pris. 

Det koster det samme at bo på et friplejehjem, som et tilsvarende kommunalt plejehjem, så det er kun eventuelle tilvalg, der vil være ekstraudgifter.

Friplejehjem Himmelev Gl. Præstegård, Himmelev

En fordel for dig og dine nære

 

Værdifuldt samarbejde mellem PFA og OK-Fonden

I PFA vil vi gerne sikre os, at vores kunder kan leve det gode liv, hele livet. Derfor er vi gået sammen med den private non-profit organisation, OK-Fonden, ...

Læs mereSe mindre

... om at etablere flere friplejehjem i Danmark. PFA bidrager med investeringsmidler, og OK-Fonden står for den daglige drift af plejehjemmene, hvor mange års erfaringer sikrer en tryg og værdig pleje.

OK-Fonden har siden 1974 drevet plejehjem med højt serviceniveau, naturlig omsorg og særligt fokus på varme hænder til de ældre. 

 

Skriv dig på venteliste så snart du er visiteret

Så længe du er kunde i PFA og visiteret, så har du fortrinsret til en bolig på et friplejehjem.

Læs mereSe mindre

Den demografiske udvikling viser, at antallet af personer over 80 år vil stige væsentligt de næste mange år, hvilket man forventer vil øge efterspørgslen efter plejeboliger. Set i det lys, er det også en god idé at være på forkant med at skrive sig på ventelisten, så snart man er visiteret.

 

Fortrinsretten gælder også nærmeste familie

Fortrinsretten til en bolig på et af PFA’s friplejehjem er et særligt tilbud til kunder i PFA. Men du kan også give fortrinsretten videre til din ægtefælle eller samlever og nære slægtninge.

Læs mereSe mindre

Udover dig selv kan du altså skrive følgende personer op:
- Forældre
- Bedsteforældre 
- Ægtefælle/samlever 
- Ægtefælles/samlevers forældre 
- Ægtefælles/samlevers bedsteforældre

En forudsætning for at kunne gøre brug af tilbuddet er, at du er visiteret.

Sådan kan du få en bolig på et friplejehjem

PFA’s friplejehjem kan du have glæde af i mange år, for du kan skrive dig op i en tidlig alder og opbygge anciennitet til den dag, du eventuelt får brug for en bolig.

 

PFA's friplejehjem

Partnerskabet mellem OK-Fonden og PFA bygger på fælles værdigrundlag, samme interesser og en fremadrettet strategi på seniorområdet, der blandt andet betyder, at der bliver bygget friplejehjem, seniorboliger og seniorbofællesskaber i de 10 største danske byer. Indtil videre er det muligt at skrive sig op til friplejehjem i følgende byer; Gilleleje, Himmelev og Slagelse.

Læs mere

Gilleleje

Himmelev

Slagelse


OK-Fondens boligadministration:
Telefon: 33 85 45 70
(man-torsdag: 10-14) Email: bolig@ok-fonden.dk

FAQ - PFA Friplejehjem

1. Hvad er et friplejehjem?

Et friplejehjem leverer den samme ydelse som et kommunalt plejehjem, hvilket vil sige omfattende pleje og omsorg i hverdagen. Et friplejehjem er også underlagt den samme lovgivning, service- og sundhedsloven, og det sikrer et fælles udgangspunkt i leveringen af pleje og omsorg. Den primære forskel består i, at et friplejehjem er privat, og derfor er den daglige drift og udviklingen af friplejehjemmet underlagt ejeren eller driftsoperatøren. Dette giver en også større fleksibilitet end på et kommunalt plejehjem, fordi et friplejehjem kan tilbyde serviceydelser, der ligger ud over det kommunalt fastsatte serviceniveau. Ligesom på et kommunalt plejehjem betaler beboeren husleje for selve boligen, mens kommunen betaler for pleje og omsorg.

2. Hvem kan søge om en plads på et af PFA’s Friplejehjem?

Er du visiteret til en plejehjemsplads, kan du frit vælge mellem alle kommunale plejehjem og friplejehjem i din egen og andre kommuner. Det betyder, at du kan flytte på friplejehjem, hvis bopælskommunen har fundet dig egnet til en plejehjemsplads. Hvis friplejehjemmet er placeret i en anden kommune end der, hvor du bor nu, skal den nye kommune hvor friplejehjemmet ligger ikke godkende dig. Det er tilstrækkeligt, at din nuværende kommune har visiteret dig til en plejehjemsplads. PFA’s kunder har fortrinsret til friplejehjemmene, der indgår i samarbejdet med OK-Fonden.

3. Hvad betyder det at være ”visiteret” til en plejehjemsplads?

Er du visiteret til en plejehjemsplads, betyder det, at du er blevet godkendt til at komme på plejehjem. Den godkendelse kan du bruge til at ansøge om en plejehjemsplads det sted, hvor du gerne vil bo. Du kan læse mere om, hvad det kræver at blive visiteret på borger.dk.

4. Hvad betyder det, at man kan ”pass-it-on”?

PFA’s Friplejehjem er ikke kun en fordel for dig, som er kunde i PFA Pension eller PFA Bank, men også for dine nærmeste. Udover dig selv kan du altså skrive følgende personer op:
- Forældre
- Bedsteforældre
- Ægtefælle/samlever
- Ægtefælles/samlevers forældre
- Ægtefælles/samlevers bedsteforældre

5. Hvilke tillægsydelser får beboerne adgang til?

Som beboer på et PFA Friplejehjem får du adgang til en række tillægsydelser, hvilke er specifikke for det enkelte friplejehjem. Ydelserne kan f.eks. inkludere:
- Velvære-tilbud
- Ledsagelse
- Pasning af kæledyr
- Tilkøb af mad til familiesammenkomster
- Hjælp til praktiske opgaver

På OK-Fondens hjemmeside kan man læse mere om det enkelte friplejehjem. Se mere om OK-Fondens friplejehjem her.  

6. Hvad er et klippekort, og hvad kan det bruges til?

På PFA’s friplejehjem kan beboerne tilkøbe en række tillægsydelser, og disse kan bl.a. tilkøbes ved brug af et såkaldt klippekort. Et klip kan veksles til 30 minutters service. Som kunde i PFA får du 10 % rabat, når du køber et klippekort. Det fungerer ved, at du køber 10 klip, men får 11. Du vil høre mere om klippekortsordningen, når du flytter ind på friplejehjemmet.

7. Hvordan gør du brug af fordelen?

Når du eller din pårørende er visiteret, kan du skrive dig på ventelisten på OK-Fondens hjemmeside. Bemærk, at du i opskrivningen skal bruge dit policenummer. Det finder du ved at logge ind på mitpfa.dk.

8. Hvordan behandles personlige oplysninger?

Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personlige oplysninger her.

9. Hvad koster det at bo på et friplejehjem sammenlignet med et kommunalt plejehjem?

Som beboer på et friplejehjem skal du ikke betale for den daglige pleje og omsorg. Du skal som på alle andre kommunale eller private plejehjem betale en husleje samt egne forbrugsudgifter (el, vand og varme). Huslejen er forskellig fra plejehjem til plejehjem afhængigt af, hvor i landet friplejehjemmet ligger. Huslejen afspejler altid det lokale huslejeniveau. Derudover er der en række obligatoriske ydelser som fx kost, fornøjelses- og aktivitetskasse, rengøringsmidler/toiletpapir/vinduespolering samt indboforsikring. Du vil få mere at vide om disse forhold, i god tid før du eventuelt takker ja til en plads på et friplejehjem.

10. Kan jeg skrive mig op til flere friplejehjem?

Ja, du kan godt skrive dig op til flere friplejehjem.