Hurtig hjælp hos Online Læge

I en travl hverdag kan det være svært at få tid hos lægen, når du har mest brug for det. Online Læge giver dig og din familie mulighed for at få råd og vejledning også om aftenen og i weekenden, og hvis du er på rejse i udlandet, kan det give ekstra tryghed at tale med en dansk læge.

Gå til lægen, når du har tid

Som en del af PFA Helbredssikring har du mulighed for at få lægefaglig rådgivning af en praktiserende læge via video, telefon eller mail alle hverdage fra kl. 8-22 og i weekenden fra kl. 8-18.

Hos Online Læge får du tid hos en praktiserende læge, som kan hjælpe dig med mange af de samme ting, som din egen læge kan. Online-konsultationen giver dig mulighed for at gå til læge, når det passer dig – dag, aften, weekend og på helligdage. Der er ingen transporttid, og du kan være hjemme, på arbejde, i sommerhus eller på ferie.

Online Læge kan bl.a.:

  • Give dig lægefaglig rådgivning og behandling via telefon eller video
  • Svare på spørgsmål via mail inden for 1 time i åbningstiden
  • Udstede og forny recepter
 

Din familie er også dækket
Ægtefælle, samlever og børn under 24 år er også dækket, når du har registreret dem under din profil.

Så nemt er det at få online lægefaglig rådgivning
Online Læge leveres af Hejdoktor, og første gang du anvender Online Læge, skal du logge på via Mit PFA: 

  1. Log ind på Mit PFA og vælg Online Læge under 'Dine forsikringer'
  2. Tryk på ’Besøg Hejdoktor’ og log ind med dit MitID
  3. Opret evt. ægtefælle, samlever og børn under 24 år
  4. Du er nu klar til at bruge Online Læge

Vi anbefaler, at du downloader app’en ’Hejdoktor’ til fremtidige konsultationer, så du altid har hjælpen lige ved hånden. 

Få hjælp af Online Læge

Log på Mit PFA her for at se hvordan du er dækket og for at tilgå Online Læge for første gang.