Ordentlige forretningsforhold
Ordentlig forretningspraksis
I PFA skaber vi værdi til kunderne ved en langsigtet, ansvarlig økonomisk vækst, som er baseret på en fair og ordentlig forretningspraksis, der afspejler sig i alle PFA’s forretningsforhold. I PFA får kunderne en kvalificeret anbefaling, der tager udgangspunkt i den enkelte kundes behov og vilkår, som fastsættes rimeligt, fair og gennemsigtigt.
PFA's Kundetillidsrepræsentanter
Det sker ind imellem, at en kunde har en dårlig oplevelse med PFA, når de har fået en klage behandlet. Nogle har behov for at tale med en, der måske kan sætte skub i sagen eller give et godt råd til, hvordan de kommer videre. Andre har bare lyst til at fortælle PFA om en dårlig oplevelse, så PFA kan lære af sine fejl.
I PFA har vi derfor kundetillidsrepræsentanter, som har til opgave at fastholde eller genoprette kundetilliden, hvis tingene er gået skævt.
Indsats for korrekte udbetalinger
Det er i kundernes interesse, at der ikke finder uberettigede eller fejlagtige udbetalinger sted hos PFA. Udbetalinger skal ske på et korrekt grundlag, da forkerte udbetalinger rammer øvrige kunder i form af højere forsikringspriser eller mindre til pension.
PFA har derfor etableret en intern udredningsenhed, som undersøger sager, hvor der kan være tvivl om grundlaget for udbetalinger fra fx forsikringer. Enheden er forankret i PFA's forsikringsafdeling med reference til PFA's direktør for Forsikring.
PFA følger pensions- og forsikringsbranchens etiske kodeks for udredningsarbejde.