PFA’s tilgang til bæredygtige investeringer
EU har som del af arbejdet med bæredygtig økonomi vedtaget rammer for, hvordan man skal klassificere, dokumentere, rådgive og kommunikere om bæredygtighed i forhold sine finansielle produkter, herunder pensionsprodukter. Disse rammer er nærmere beskrevet i EU’s disclosureforordning.
Læs mereSe mindre’Bæredygtighed’ skal forstås i overensstemmelse med EU-reglerne om, hvornår en investering må kaldes for bæredygtigt, og omfatter udover klima og miljø også hensyn til en balanceret social og økonomisk samfundsudvikling. I første omgang har EU’s green deal også udmøntet sig i en miljøtaksonomi, der sætter fælles standarder for, hvornår en økonomisk aktivitet kvalificeres som miljømæssigt bæredygtig.
EU’s green deal har til hensigt at omdanne EU til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi ved at sikre:
• at der senest i 2050 ikke længere foretages nettoudledning af drivhusgasemissioner
• at den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbruget
• at ingen person og ingen områder lades i stikken
EU’s rammer giver mulighed for at anvende forskellige grader af bæredygtighed – fra ikke-bæredygtige til delvist og fuldt bæredygtige finansielle produkter. For delvist bæredygtige finansielle produkter vil produkterne som udgangspunkt på forskellig vis fremme miljømæssige eller sociale karakteristika, mens fuldt bæredygtige produkter har et bæredygtigt investeringsmål.
PFA har foreløbigt valgt at klassificere produkterne under både PFA Plus og PFA Klima Plus som delvist bæredygtige finansielle produkter. PFA har valgt, vores produkter skal have et minimum af bæredygtige investeringer og oplyse dette, da vi mener, det understøtter og bekræfter kommunikationen af de ambitioner PFA har specielt på klimaområdet. I PFA Klima Plus ligger mindstandelen i vores mellemrisiko investeringsprofil, profil C, på 52 pct, mens den i PFA Plus i samme profil ligger på 6 pct.
Hvad er en bæredygtig investering?
Arbejdet med at klassificere om en investering er bæredygtig eller ej kan enten ske efter de regler, der er udstukket i EU’s miljøtaksonomi, eller efter en metode fastsat i medfør af disclosure forordningen, som er fastsat af producenten af et pensionsprodukt. PFA har for nuværende valgt sidstnævnte løsning, da den ifølge vores vurdering vil give det mest retvisende billede af bæredygtigheden i vores pensionsprodukter, når vi tager højde for det produktdesign, vi har valgt, og de bæredygtighedsdata, som vi pt har til rådighed om vores investeringer.
For PFA er det vigtigt, at vores kunder nemt kan se, hvordan de med deres investeringer bidrager til at imødekomme klimaudfordringen. Derfor er investeringernes CO2-udledning det væsentligste målepunkt i vores metode for PFA Klima Plus og PFA Plus produkterne i henhold til SFDR. Herudover ser vi også på investeringernes bidrag til at realisere FN’s 17 verdensmål, hvor vi har særlig fokus på verdensmål 7, 12 og 13 (se mere nedenfor). Disse mål giver en bredere ramme om bæredygtighed, da de ikke kun tager højde for investeringernes klima- og miljøpåvirkning, men også for virksomhedernes ledelse og bidrag til at fremme en ansvarlig og social balanceret samfundsudvikling.
Når vi bruger FN’s Verdensmål til at vurdere bæredygtigheden af vores børsnoterede investeringer, sker det ved hjælp af det uafhængige analyseinstitut MSCI, hvor investeringerne bliver kategoriseret på en femtrinsskala fra ”strongly aligned” til ”strongly missaligned” med FN’s 17 verdensmål. I relation til de børsnoterede investeringer har vi fokus på følgende tre verdensmål: Bæredygtig energi (Mål 7), Ansvarligt forbrug og produktion (Mål 12), og Klimaindsats (Mål 13). For at en investering kan blive betragtet som bæredygtig i PFA Klima Plus og PFA Plus produkterne, skal den være ”i overensstemmelse” eller ”i stærk overensstemmelse” med mindst et af de tre verdensmål samtidig med, at den ikke er ”i uoverensstemmelse” eller ”i stærk uoverensstemmelse” med nogen af disse tre verdensmål.
Krav til klima- og miljøpåvirkning ved investering i børsnoterede aktier og virksomheds-obligationer
Selvom vi i vores investeringer via FN Verdensmål arbejder med bæredygtig i bred forstand, så er det primære fokus som nævnt på klimaet og virksomhedernes CO2-aftryk. For at understøtte dette fokus har vi udpeget tre typer virksomheder, som vi vurderer, er særligt relevante i forhold vores klimaambitioner:
• Solution Leaders: Selskaber, der leverer produkter eller services, som bidrager til at reducere klimarelaterede problemer. Kravet til disse selskaber er, at deres positive bidrag til miljøet udgør mindst 15 % af deres omsætning eller, at deres anlægsinvesteringer og/eller driftsomkostninger ifølge vores vurdering udgør et tilstrækkeligt bidrag til den klimavenlige omstilling.
• Transition Leaders: Selskaber som bidrager til sociale/miljømæssige mål, har en bæredygtig omsætning og er industriledende i forhold til at gøre deres drift mindre klimabelastning. Samtidig skal de enten have en CDP-score på minimum A- (CDP-scoren fastlægger selskabets miljømæssige performance) eller en Low Carbon Transition Score i bedste kvintil (det indikerer, at selskabet er godt rustet til den grønne transition ud fra klimarisikoeksponering og -styring).
• Carbon leaders: Selskaber som har et lavt CO2-aftryk. Dette måles ved hjælp af MCSI’s Implied Temperature Rise, som estimerer, hvilken global temperaturstigning et givent selskabs aktiviteter er forbundet med. Kravet til disse selskaber er, at deres CO2-udledning er så lav, at den understøtter en max temperaturstigning på 2 grader. Samtidig er det et krav, at deres carbon intensitet er blandt de bedste 40 pct. i verden. For banker foretages der endvidere en kvalitativ vurdering ved hjælp af eksterne kilder som fx Rainforrest Action Network’s analyse af banken.
Det er kun virksomheder, som falder ind i disse kategorier og samtidig er minimum ”aligned med et af de tre verdensmål, der tæller med som en bæredygtig investering i PFA Klima Plus og PFA Plus produkterne. Virksomhedsobligationer udstedt som en grøn obligation der er specielt øremærket til at rejse penge til klima og miljømæssige projekter klassificeres som bæredygtig uagtet om ovenstående kriterier er opfyldt.
Krav til klima- og miljøpåvirkning for øvrige obligationer, ejendomme og unoterede aktiver
Ud over børsnoterede aktier i virksomheder og virksomhedsobligationer indeholder vores PFA Klima Plus og PFA Plus produkter også ejendomsinvesteringer og værdipapirer som fx børsnoterede obligationer udstedt af andre end virksomheder. Sidstnævnte skal for at kvalificere som bæredygtige være udstedt som en grøn obligation.
I forhold til vores ejendomsinvesteringer sker vurderingen af bæredygtighed med udgangspunkt i om ejendommene er tilstrækkeligt energieffektive. Energi-efficiente bygninger er bygninger med energimærke A. Energimærkningen synliggør bygningernes energiforbrug og viser bygningers placering på energimærkeskalaen fra A til G, hvor A er den bedste placering.
Udover ejendomme indeholder produkterne også unoterede investeringer i eksempelvis infrastruktur, transport og vedvarende energi. Disse investeringers bæredygtighed vurderes ud fra, om der er tale om en investering i et aktiv, som leverer produkter eller services, der bidrager til at reducere klimarelaterede problemer. Det kan eksempelvis være investering i vindmølleparker eller solcelleanlæg.
Vurdering af investeringernes negative påvirkning
For at lave en dækkende vurdering af investeringernes bæredygtighed skal vi ikke blot se på deres positive miljø- og samfundspåvirkning, men også på eventuelle negative påvirkninger.
På klima- og miljøområdet handler det som oftest om forurening gennem udledning af CO2 eller andre miljøskadelige stoffer, brug af knappe naturressourcer og negativ indvirkning på biodiversiteten. På det sociale område kan det blandt andet handle om brud på internationale standarder for arbejdstagerrettigheder eller investeringer i varer som eksempelvis tobak, kontroversielle våben eller lignende, der vurderes at være skadelige og i strid med ønsket om en bæredygtig samfundsudvikling. Ud over at vurdere eventuelle negative påvirkninger sker der også en vurdering af om kravene til god virksomhedsledelse er opfyldt.
For de børsnoterede investeringer benytter vi en række eksterne data til at vurdere dette, mens vi til vurderingen af de unoterede investeringer primært bruger de data og oplysninger, vi selv indhenter.