Hvis du bliver syg, er det vigtigt, at du hurtigt kan blive undersøgt og komme i gang med den rigtige behandling. Det kan du med PFA Helbredssikring, for det er en sundhedsforsikring til det private sundhedssystem, der giver dig hurtig adgang til behandling på eksempelvis privathospitaler, privatklinikker og hos speciallæger. Det giver dig en god tryghed, fordi du hurtigt kan få at vide, hvad du fejler, og hvordan du bliver rask igen.
For at kunne få PFA Helbredssikring skal du være imellem 60-79 år og have dit depot hos PFA Pension, være bosiddende i Danmark og ikke have en helbredssikring via din arbejdsgiver. Du skal vide, at hvis du bestiller en PFA Helbredssikring, inden du er fyldt 70 år, så bliver den automatisk fornyet, når du fylder 70 år. Du får besked inden fornyelsen træder i kraft, og bliver ligeledes orienteret om den nye pris.
Gældende priser:
60-69 år: 350 kr. pr. mdr.
70-79 år: 525 kr. pr. mdr.
Sådan får du PFA Helbredssikring
Du kan købe en PFA Helbredssikring til dig og din partner ved at ringe til vores rådgivningscenter på 70 12 50 00
eller ved at bruge nedenstående link.
Som en del af PFA Helbredssikring har du mulighed for at få lægefaglig rådgivning af en praktiserende læge via video, telefon eller mail alle hverdage fra kl. 8-22 og i weekenden fra kl. 8-18.
Hos Online Læge får du tid hos en praktiserende læge, som kan hjælpe dig med mange af de samme ting, som din egen læge kan. Online-konsultationen giver dig mulighed for at gå til læge, når det passer dig – dag, aften, weekend og på helligdage. Der er ingen transporttid, og du kan være hjemme, på arbejde, i sommerhus eller på ferie.
Online Læge kan bl.a.:
Give dig lægefaglig rådgivning og behandling via telefon eller video
Svare på spørgsmål via mail inden for 1 time i åbningstiden
Med PFA Helbredssikring har du mulighed for at få hjælp til behandling eller udredning, hvis du har gener, bliver syg eller får en skade. Med en online anmeldelse får du svar indenfor kort tid, så du kan komme i gang med behandling eller udredning hurtigst muligt. Se herunder, hvordan du gør.
1. Start med at logge på Mit PFA
Under 'Dine forsikringer' skal du vælge PFA Helbredssikring og herefter trykke på ”Ansøg
om behandling”. Det er en god ide at have en evt. lægehenvisning* klar, da den skal bruges undervejs.
2. Besvar spørgsmål og beskriv din situation
Du kan altid gemme undervejs, så du kan fortsætte
senere. Med en online anmeldelse, får du svar
indenfor 24 timer.
3. Book din behandling
Vi hjælper dig med at finde en behandler i
vores netværk. Ønsker du fysioterapi eller
kiropraktik, har du mulighed for selv at vælge
behandler. Udgifterne afregner vi normalt
direkte med behandlingsstedet.
*Hvis du har brug for behandling hos eksempelvis en osteopat, kiropraktor, diætist, zoneterapeut eller akupunktør, er det ikke nødvendigt med en lægehenvisning. I de fleste tilfælde vil det heller ikke være nødvendigt, hvis du har brug for behandling hos en psykolog i forbindelse med stress.
Hvad dækker PFA Helbredssikring?
Hvad dækker PFA Helbredssikring?
Hvis du allerede har en Helbredssikring, kan du logge ind på Mit PFA se helt præcist, hvordan du er dækket.
Du kan benytte dig af mulighederne for undersøgelse, behandling osv. allerede fra den dag, du bliver omfattet af helbredssikringen, dog skal behovet for behandlingen være opstået i forsikringstiden.
Du skal være opmærksom på, at der ikke er dækning de første 6 måneder for sygdomme, som er opstået før din forsikring blev oprettet eller sygdomme, der er opstået som følge heraf.
PFA Helbredssikring kan bl.a. dække
Behandling:
Kiropraktor
Fysioterapeut
Osteopat
Akupunktør
Zoneterapeut
Diætist
Udredning:
Udgifter til forundersøgelser
Operation/efterbehandling:
Behandlinger og efterkontrol på hospitaler, klinikker eller hos speciallæger
Receptpligtig medicin efter dækningsberettiget behandling
Speciallægeordineret genoptræning
Rekreationsophold
Midlertidig hjemmehjælp og hjemmesygeplejerske
Transport
Psykolog:
Behandling hos psykolog
Psykiater:
Undersøgelse og behandling for psykisk sygdom hos psykiater
Det dækker din PFA Helbredssikring fx ikke
Kroniske sygdomme, som er opstået, før du fik PFA Helbredssikring, dog kan kroniske lidelser i bevægeapparatet være omfattet af din PFA Helbredssikring