Begunstigelse

Hvem får din udbetaling ved din død?

At begunstige handler om, at du tager stilling til, hvem der skal have eventuelle udbetalinger fra din pensionsordning ved din død. Som udgangspunkt går pengene til ’nærmeste pårørende’, men med en begunstigelse kan du selv vælge, hvem der skal have pengene eller en del af dem. Det giver dig frihed til at sikre de personer, som du ønsker.

Hvem skal have pengene?

Din pensionsordning indgår ikke som en del af den almindelige arv som resten af din formue. Derfor er det vigtigt, at du overvejer dine muligheder og tager stilling til, hvem af dine efterladte, der skal have eventuelle udbetalinger fra din pensionsordning. Mange danskere risikerer nemlig, at pengene havner hos andre end dem, de ønsker, fordi de ikke har forholdt sig til, hvem der skal modtage eventuelle udbetalinger fra pensionsopsparingen – de såkaldte begunstigede.

Via selvbetjeningen i Mit PFA kan du se dine muligheder for at ændre, hvem der skal være registreret som begunstiget på dine ordninger. Kontakt os på 70 12 50 00, hvis du har brug for rådgivning om begunstigelse. Det er vigtigt, at du er opmærksom på at:

  • Hvis du er tilknyttet Grønland og ønsker at ændre en begunstigelsesbestemmelse på din police, skal du kontakte vores rådgivningscenter på 70 12 50 00.
  • Hvis du har forsikring via Letpension og ønsker at ændre begunstigelsesbestemmelsen, skal du kontakte dit pengeinstitut.

 

Erklæringer til begunstigelse


Ægtefælle-/samleverpension

Har du ægtefælle-/samleverpension, bliver den efter din død udbetalt løbende til din ægtefælle, tidligere ægtefælle eller samlever. Dog kan der ikke udbetales pension til din samlever, hvis der efterlades en pensionsberettiget ægtefælle eller tidligere ægtefælle. Registreret partner sidestilles med ægtefælle.

Der er særlige betingelser, som skal være opfyldt for, at vedkommende er berettiget. Du kan derfor ikke indsætte en begunstiget til ægtefælle-/samleverpensionen. Hvis du ønsker oplysninger om de særlige betingelser, kan du kontakte os på 70 12 50 00.

 

Hvem kan du begunstige?

Når du skal vælge begunstigelse, har det betydning, om der er fradragsret for indbetalingen til din forsikring.

På fradragsberettigede forsikringer (skattekode 1, 2, 3 og 33) kan du indsætte:
- Ægtefælle/registreret partner
- Frasepareret eller fraskilt ægtefælle/registreret partner
- Børn og deres efterkommere (livsarvinger)
- Stedbørn* og deres efterkommere
- Samlever (én person, som du har fælles bopæl med ved indsættelsen)
- Samlevers børn og deres efterkommere
- Begrebet ”nærmeste pårørende”
- Ingen begunstigelse, dvs. udbetalingen sker til boet.
- * Ægtefælle/registreret partners egne børn (også efter eventuel separation og skilsmisse).

På ikke fradragsberettigede ordninger (skattekode 5 og 7) kan du indsætte:
Du kan frit vælge, hvem du vil indsætte som begunstiget, fx dine forældre eller en velgørende forening.


Indsigelser fra tvangsarvinger

Dine tvangsarvinger - dvs. ægtefælle og livsarvinger - vil i visse tilfælde kunne gøre indsigelse mod udbetalingen til en begunstiget, hvis begunstigelsen anses for at være urimelig. Det er skifteretten, der bedømmer om begunstigelsen er urimelig.

Som udgangspunkt er din pensionsordning oprettet, så det er "nærmeste pårørende”, som får udbetalt pengene fra dine livsforsikringsdækninger.

"Nærmeste pårørende"

Da du fik din pensionsordning i PFA, blev dine begunstigede automatisk valgt til at være dine ”nærmeste pårørende”. Det gælder stadig, hvis du ikke selv har ændret det. Der er dog lidt forskel på, hvem dine ”nærmeste pårørende” er, og det afhænger af, om din ordning er fra før eller efter 1. januar 2008.

 

”Nærmeste pårørende” for ordninger oprettet EFTER 1. januar 2008 (nye regler)

I prioriteret rækkefølge:

- Hvis du ikke efterlader ægtefælle/registreret partner: Samlever i ægteskabslignende forhold, hvor et af følgende gælder:
         a. Ved dødsfaldet har I boet sammen i to år.
         b. Ved dødsfaldet bor I sammen og har, har haft eller venter barn sammen.
- Hvis du hverken efterlader ægtefælle/registreret partner eller samlever: Livsarvinger, dvs. børn, børnebørn osv.
- Hvis du heller ikke efterlader livsarvinger: Arvinger ifølge testamente
- Hvis du heller ikke har oprettet testamente: Øvrige arvinger efter arveloven (forældre, bedsteforældre osv.)
- Hvis der ikke er nogen arvinger, bliver pengene udbetalt til boet.


”Nærmeste pårørende” for ordninger oprettet FØR 1. januar 2008 (gamle regler)

I prioriteret rækkefølge:

- Hvis du ikke efterlader ægtefælle/registreret partner: Livsarvinger, dvs. børn, børnebørn osv.
- Hvis du heller ikke efterlader livsarvinger: Arvinger ifølge testamente
- Hvis du heller ikke har oprettet testamente: Øvrige arvinger efter arveloven (forældre, bedsteforældre osv.)
- Hvis der ikke er nogen arvinger, bliver pengene udbetalt til boet.

 

Du behøver ikke at foretage dig noget, hvis du ønsker, at disse personer i prioriteret rækkefølge får udbetalt pengene fra dine livsforsikringsdækninger.

Særeje og båndlæggelse

Måske har du særlige ønsker til, hvordan udbetalingerne fra dine livsforsikringsdækninger skal forvaltes efter din død, og du har forskellige muligheder.

 

Bestemmelse om særeje

Du kan bestemme, at udbetalingerne skal tilhøre den begunstigede som særeje. På den måde opnår du blandt andet, at den begunstigede ikke skal dele udbetalingerne med sin ægtefælle ved en eventuel separation eller skilsmisse.

Bestemmelse om båndlæggelse

Hvis du mener, at det er bedst, at den begunstigede først får rådighed over udbetalingerne fra en bestemt alder, kan du bestemme, at udbetalingerne skal båndlægges. På den måde bliver udbetalingerne samtidig særeje for den begunstigede.